Vor Klodes Dyr 1

LEMMINGEN. I07 den af og til giver sig. I ældre Tid troede man, naar der pludselig paa et eller andet Strøg, hvor Lemmingerne ellers var ukendte, viste sig et Utal af dem, at de var faldne ned fra Himmelen under Uvejr og Regnskyl, men man var ikke paa det rene med, om de var førte did fra fjerne Steder eller om de avledes i Skyerne. Endnu den berømte Ole Worm skrev Aar 1633 en hel Bog om dem, i hvilken han traadte i Skranken for den sidstnævnte Opfattelse, og det var først den store svenske Naturforsker Linné, der paaviste den rette Sammenhæng. Flere nyere rejsende har mødt Lemminger paa Vandring og givet Beskri- velser af, hvorledes de forholder sig under saadanne. Hvad Grunden er til, at de smaa Dyr i enkelte Aar drager i utællelige Skarer ud fra deres sædvanlige Opholdssteder, er ikke klart. Maaske yngler de i gunstige Aar saa uhyre, idet hvert Par sætter mere end eet Kuld Unger i Verden, at der ikke bliver Føde nok for Hærskarernes Mangfoldighed, maaske er det klimatiske Forhold, der driver dem paa Even- tyr. Vist er det, at de af og til vandrer ned ad Fjældene, gennem Skov og Dal ud imod Ha- vet. Intet kan opholde dem paa deres Vej, lige ud skal den gaa, over Stok og Sten; gen- nem Elve og over Indsøer svømmer de, ja selv smalle Havarme, der skiller Øer fra Fast- landet, søger de at sætte over, og alt opæder de, hvad de træffer paa af spiseligt. Tusinder af dem bliver dræbte af Mennesker og Dyr, andre Tusinder drukner eller omkommer af Sult, til sidst rydder Sygdomme, der ufravigeligt synes at opstaa, op imellem dem. Det er kun faa af de udvandrede Hundredtusinder, der nogen Sinde vender tilbage til deres gamle Hjemstavn. I Lemmingaar yngler andre Gnavere i Reglen ogsaa stærkt, saaledes Markmus, Fjældrotter og Skov-Lemminger (M. schisticolor), ja endog Spidsmus, Harer og Ryper plejer at være talrigere end vanligt. Ogsaa Rovfuglene formerer sig i saadanne Aar stærkere end ellers, i Sneuglens Rede kan der saaledes træffes indtil 10 Æg. For nogle faa Aar siden var det »Lemmingaar« i det nordlige Norge, og en Iagttager, der opholdt sig i Norrland, har fortalt os følgende derom. I de nærmest foregaaende Aar havde der næsten ikke været en Lemming at finde. Pludseligt ud paa Eftersommeren viste de sig i ubeskrivelig Mængde. Hvor man gik og stod sprang de omkring en; hidsige og arrige som de var, blev man til at begynde med næsten ængstelig ved dem. De snær- rede og bed sig fast i Benklæderne paa en og generede ikke saa lidt. Saa en skøn Dag begyndte de at vandre ned ad Fjældene i utællelige Masser. De gik lige ud, ned mod Sverrig og den bothniske Bugt, og man saa dem svømme over Elve og Søer, paa hvis Bredder Tusinder af dem skylledes druknede i Land, udbredende en modbydelig Stank, efterhaanden som de forraadnede. Snart var der ikke en at se i Fjældene, og man saa heller ingen vende tilbage senere paa Aaret. Vor Hjemmelsmand mener absolut ikke, at det var Mangel paa Næring, der fik dem til at vandre. Der var ikke Spor at se til det Aar, at Vegetationen havde lidt ved dem, og der var Planteføde nok til dem alle. Det saa ganske ud, som om en blind Drift tog Mag- ten fra dem og drev dem ud i Ødelæggelse og Fordærvelse. Saadanne Tog er imidlertid sjældne, og det maa kaldes et Held, at Lemmingerne har saa mange Fjender og er udsatte for saa mange ødelæggende Indflydelser, som de er. Saa forbavsende de under gunstige Omstændigheder formerer sig, vilde de blive til en sand Landeplage for de frugtbarere, til deres Hjemstavn stødende Egne, hvis ikke Rovdyr ind- skrænkede deres Tal og vaade Somre eller kolde, snefattige Efteraar dræbte dem i My- riader. 12*