io8
DE ARKTISKE DYR.
De sparsomme Beretninger om Polar-Lemmingens Levevis stemmer ganske godt over-
ens med, hvad vi ved om dens norske Frænder. Den lever som disse i Huller under Sten
og sover ikke Vintersøvn men søger sin Føde under Sneen. Vandringsdriften synes ogsaa
at stikke den i Blodet, thi den ses ofte, men rigtignok om Foraaret, i Maj eller tidlig i
Juni, at gaa bort fra Land ud paa det tilfrosne Hav, hvor den £ Eks. Nord for Melvilleøen
er truffen i temmelig stort Antal langt fra Kysten, uden at noget Maal var synligt, som
den kunde tænkes at tilstræbe. Naar den saaledes vover sig ud, bliver den et let Bytte for
Ræve og Fugle (Maager, Ravne og Sneugler), men ellers er den ganske godt beskyttet
ved sit skjulte Liv under Sne og Sten. Kun den skarptlugtende Polarræv kan opspore og
Fig. 56. Isbjørne paa Lemmingjagt.
grave den ud, medens den lille, modige Hermelin forfølger den ned i dens Huler og Gange.
Heller ikke for den synes det at kunne være til synderlig Nytte, at den bliver hvid om Vin-
teren, da den jo dels sjældent viser sig paa den Aarstid, dels ikke har en eneste Fjende,
der kan antages at finde den ved Hjælp af Synet, medens den er iført sin Vinterdragt.
Det kan synes mærkeligt, at Lemmingerne ikke, som saa mange af deres nærmere og
fjernere Slægtninge inden for Gnavernes Orden, sover Vintersøvn; om nogetsteds
skulde det synes, at en saadan maatte være heldig der, hvor de lever. Naar Murmel-
dyrene i Højalperne sover tre Fjerdedele af Aaret bort, hvorfor mon saa Lemmingerne
ikke har lagt sig samme Vane til? Grunden er rimeligvis den, at de vilde fryse ihjel i den
yderlige, til -4- 400 og mere stigende Polarkulde, hvis Legemets Varmeproduktion ikke