SÆLERNE. I39
Den er næst Hvalrossen den største nordiske Sæl og naar en Længde af over 3 Mt.
(Hannen) og en Vægt af 300 til 350 Kilo. Den er trind, mindre fladtrykt end andre Sæler
og temmelig plump. Udvoksede Individer er brunsorte eller mørkt staalgraa med næsten
sort Ryg og utydelige, sorte Pletter, medens yngre er graagule med mørkere Ryg og
Pletter. Gamle Eksemplarer mister næsten ganske Haarene, saa den nøgne, sorte Hud ses
overalt undtagen paa Brystet. De Varbørster, den som andre Sæler har omkring Munden,
er talrige, navnlig paa Overlæben, og af Tykkelse som en grov Strikkepind, glatte og
hvidlige.
Af Eskimoerne efterstræbes Remmesælen meget, ikke blot for den store Mængde Kød
og Spæk, den yder, men ogsaa for Hudens Skyld. Denne er nemlig meget stærk, særlig
Fig. 72. Grønlandsæl paa Isen ved Frants Josephs Land. (Efter Fotografi.)
tjenlig til Remme (deraf Navnet), hvorfor den opskæres i Spiral, saaledes at der faas en
betydelig Længde uden Sammenføjninger ud af den.
Klapmydsen {Cysiophora cristatd) er et arktisk Dyr, der holder sig til Havisen og
skyr Landets Nærhed. Sit Navn har den efter den oppustelige Hudhætte, Hannen bærer
paa sit Hoved. I tom Tilstand ligger denne slap hen over Snuden og rager ud over den
som en kort Snabel, men naar den pustes op med Luft fra Næsen, giver derTDyrets
Hoved et højst aparte Udseende. Den antages at beskytte Hannens Hoved under Kampen
om Hunnerne og skulde da være udviklet derved, at de Hanner, hos hvem den var størst,
gennemgaaende har sejret og forplantet Slægten. Deres mandlige Afkom skulde da have
arvet Fædrenes ejendommelige Forsvarsapparat i stadig forøget Fuldkommenhed. Den
kan dog ogsaa opfattes som en Prydelse, udviklet gennem Parringsvalget, idet Hunnerne
16 *