Vor Klodes Dyr 1

I 86 DE ARKTISKE DYR. Selv hvor Vegetationen er lav og uanselig, mangler Insekterne dog ingenlunde helt, lige- som ogsaa deres Fjender og Forfølgere, Edderkopperne, forekommer i forbavsende stor Mængde. Og Tundraerne byder Dyrene Fred, ubeboede eller lidet beboede som de overalt er, I endnu ikke hjemsøgte af hensynsløse Jægeres og Samleres Skarer, for hvilke intet er helligt. Derfor tager Trækfugle i utalte Myriader deres Tilflugt til dem, saa snart den varmende Vaarsol begynder at optø den frosne Jord og lokker de første, grønne Spirer frem af den. I de korte Sommermaaneder udfolder sig her et Fugleliv broget og mang- O <D o o o foldigt som faa Steder paa vor Jord. Masser af Smaafugle bygger Rede i Pile- og Birkekrattene, mellem Sumpenes og Sø- breddernes Rør, mellem Jordbundens Sten og Plantetuer og i Skovenes yderste, for- krøblede Naaletræer. Deres livlige Kvidder og tonende Sang høres paa gunstige Steder, saa snart en Solstraale bryder frem gennem de hyppige Taager eller Regnskyer, og i de korte, lyse Sommernætter. Mange af de hos os almindelige Sangfugle eller med dem nær beslægtede Arter yngler i Lapmarkens og Nordruslands Tundraer, andre, der hos os er Vintergæster eller som kun aflægger os korte Besøg paa Op- og Nedtrækket, er fødte og baarne sammesteds. Drosler og Løvsangere, Siskener og Finker, Vipstjærter, Piplærker, Digesmutter, Mejser, Snespurve, Laplandsverlinger, Blaakælke og Rødstjærter er nogle af de i Europas nordligste Egne almindeligst ynglende Smaafugle, mod Øst i Sibirien og det nordligste Amerika afløses de af andre, os fremmede Arter, hvis Vinteropholdssteder er tilsvarende, sydligere Egne. Hvor der er Vildt, er der ogsaa Jægere, og selv i Tundraernes ellers saa fredelige Egne forstyrrer nogle, om ikke mange, Rovfugle den idylliske Ro for de ru- gende Skarer, navnlig Jagtfalken og Fjældvaagen, n. ogsaa Graafalken (Archibuteo lagopus), samt et Par Uglearter. Men fremfor alt giver dog Vade- og Svømmefuglene Tundrafaunaen et ejendommeligt Præg. Mange af de Vadere, som sparsomt yngler ved vore Sø- og Havbredder og i vore Moser, sammen med andre, som kun aflægger os kortere eller længere Visitter paa Træk- ket, har deres egentlige Sommerhjem heroppe. Blandt dem kan nævnes Traner, Regn- spover, Kobbersnæpper (n. Rødspover, Langnebbe), Klirer (n. Snepper), Brokfugle (n. Heiloer), Ryler (n. Strandviber) og mange flere, men vi kan ikke her opholde os ved dem, vi faar senere Lejlighed til at omtale nogle af dem nærmere. Derimod er der et Par ejendommelige Smaafugle, de saakaldte S vø mm es næp per, som væsentlig er knyttede til det høje Nord og hvis Liv vel er værd at dvæle noget ved. De har i Modsætning til andre Vadere Tæerne delvis forenede med en Svømmehud og for øvrigt omrandede med en Svømmebræmme, men andre Træk i deres Bygning viser, at de dog har deres Plads i Systemet inden for Vadefuglenes Orden. O dins hanen, n. smalnebbet Svømmesneppe (.Phalaropus hyperboræus), er af en Lærkes Størrelse, Thors- hanen, n. brednebbet Svømmesneppe {Pli. fulicarius), er lidt større og har bredere Næb. Begge er iklædte en spraglet, tæt Fjerdragt, i hvilken hvidt, graat, rustbrunt og sort er frem- herskende, noget forskelligt fordelte efter Arten og skiftende meget efter Alder og Køn. Begges Liv former sig omtrent ens og kan derfor behandles under et. De indfinder sig paa Ynglepladserne ved Søer eller stille Smaadamme henimod Slutningen af Maj, efter at Hannerne forud har udfægtet forbitrede Kampe om Hunnerne. Parringen fore-