Vor Klodes Dyr 1

SVØMMESNÆPPER. 187 gaar under Svømningen, noget der viser, hvor overordentlig let og naturligt denne fal- der dem og hvor hjemme de føler sig paa Vandet. Naar et Par har fundet hinanden, holder det trofast sammen i alt Fald for den Sommer, vælger sig en Redeplads i Grøn- sværen tæt ved Vandkanten og taaler ingen af samme Art i Nærheden. Hver lille Dam bebos derfor kun af et Par, større Søer derimod er delte mellem flere, der ikke kan overskride hinandens Omraade, uden at hidsige Slagsmaal bliver Resultatet. Reden er en simpel, rund Fordybning, i hvilken lægges 4 lysegrønne, mørkt brunplettede Æg, der ruges mest af Hannen, medens Hunnen, som i alt Fald for Odinshanens Vedkommende er baade større og mere broget farvet end dens Mage, kun tager ringe eller slet ingen Del deri. Man kan i Reglen kende rugende Fugle paa Rugepletterne, Steder paa Underlivet, hvor Fjerene i Rugetiden falder af, saa at Æggene kan komme i direkte Berøring med den varme Hud; disse Pletter findes for Svømmesnæppernes Vedkommende kun hos Hannen, ikke hos Hunnen. Hvor Reden ligger i Nærheden af Kysten, besøges Havet daglig af begge de gamle Fugle, som helst søger deres Næring blandt dets Smaadyr; i modsat Fald maa de nøjes med Ferskvandsdyr: Insekter, Larver, smaa Krebsdyr o. 1. Om Hunnen afløser Hannen under disse hans Udflugter og holder Æggene varme, fremgaar ikke af de os tilgængelige Beretninger, men da flere Iagttagere i alt Fald for Odinshanens Vedkommende udtrykke- lig siger, at den første slet ikke deltager i Rugningen, er der Grund til at tro paa, at Æg- gene under Hannens Fravær overlades til sig selv. Dette er ikke ualmindeligt blandt Fugle selv her i det høje Nord, og Æggene holdes ingenlunde altid under Rugefuglens Fravæ- relse varme ved Tildækning med Dun. De maa altsaa kunne taale en ret betydelig og længe varende Afkøling, anbragte som de ofte er paa den bare Klippe, paa Sand eller fug- tig Engbund, noget der maa opfattes som en Tilpasning til Forholdene. Æggene af Fugle, der ruger i varmere Lande, vilde sikkert blive ødelagte ved saaledes Gang efter Gang ubeskyttede at udsættes for Kulde og Væde. Man bør ogsaa lægge Mærke til, at Æg, der ligger i aabne, for alle Blikke synlige Reder, i Reglen har Beskyttelsesfarver, som gør det vanskeligt at faa Øje paa dem. Naar Ungerne er udklækkede, vogtes de med den største Omhu af Forældrene; de har tillige det samme Instinkt som de fleste andre, uden for en beskyttende Rede opvoksede Fugleunger, nemlig at trykke sig mod Underlaget, naar en Fare nærmer sig, og ligge urørlige, tilsyneladende stolende paa deres Lighed med Omgivelserne. I Virkeligheden ved de naturligvis intet om, hvorfor de handler saaledes: Instinktet driver dem dertil. Begge Forældrene synes at tage sig af Kuldet, og den af dem, der er til Stede, naar et Menneske eller et Rovdyr nærmer sig, gør alt for at bortlede Opmærksomheden fra Ste- det, hvor det har gemt sig. Den agerer syg eller saaret og søger ved sin ubehjælpsomme Flagren langs Jorden at faa Fjenden til at forfølge sig. Dette kommer igen hos Fugle hele Jorden over; er det da rent uvilkaarligt, de spiller denne Komedie, eller har de noget Begreb om dens Formaalstjenlighed? Ingen, der en Gang har set, hvorledes en Moderfugl opfører sig, naar hun paa denne \ is vil lokke en formentlig Fjende bort fra Ungerne, kan tvivle om, at hun drives dertil af -en dybtfølt Ængstelse for sit Afkom. Hver af hendes Bevægelser, hvert af hendes Skrig vidner derom. Dog føler hun sikkert mere end hun tænker, hendes Bekymring og Angest giver sig et Udslag, der kan synes Frugt af Klogskab og Overlæg, men som næppe er det. Kæi lighed 22*