Vor Klodes Dyr 1

ALKERNE. 199 har kortere Næb, der ligesom de andre Arters er lige, spidst og sammentrykt; for øvrigt ligner den fornævnte. Almindelig Tejste ((7. gryile) er endnu mindre, knap saa stor som en Krikand, og kendes paa en stor, hvid Vingeplet samt paa de røde Fødder. Alle tre hører hjemme i Højnorden, dog yngler den sidste paa enkelte af vore mindste Øer og den første et Par Steder paa Bornholm. De ruger kolonivis paa Udskær eller bratte Klipper ud mod Havet, blot disse har saa mange smalle Afsatser eller Hylder, at der kan blive Plads til dem. Rede bygger de ikke, men lægger deres eneste, store, hvide eller grønne Æg umiddelbart paa Klippen, der kun er bedækket med et Lag af deres eget Skarn. Alke ko 11 gen eller den lille Krabbedykker (Arctica allé) er en af de for Polarhavet mest karak- teristiske Fugle; knap saa stor som en Stær trodser den ufor- færdet Kulde, Storm og Is. Dens Næb er kort og tykt, Benene lave, Vingerne korte, og Halen synes at mangle, næsten skjult som den er af Dækfjerene. Hoved, Hals og Ryg er sorte, Bryst og Bug hvide, de sorte Vinger har en hvid Tvær- stribe, Benene er sortegraa, Tæer- nes Overside hvidgraa og Svøm- mehuden sort. I uoverskuelige Skarer færdes Alkekongerne paa, i og over de arktiske Have, de er de første, der melder sig henimod Foraaret, og de sidste, der rejser bort ud paa Vinteren. Lige saa højt, Menne- sket er trængt mod Nord, har han fundet hver aaben Plet i Havet Fig. ii). Alkens Æg paa’Rugestedet. opfyldt af disse smaa, livlige Fugle, der delvis trækker endnu længere op mod Polen for at yngle. I Nordgrønland, paa Frants Josephs Land og flere Steder er der Fuglefjælde, som næsten udelukkende bebos af Alkekonger, der lægger deres eneste, blaahvide Æg paa Størrelse med en Dues paa den bare Klippe. Omkring Ynglestederne sværmer de som Bier om Kuben, som Myg en varm Sommeraften i utællelige Skarer, der stadig trækker til og fra, ud paa og hjem fra Havet. Han og Hun afløser hinanden ved Rugningen og hjælpes ad med at made Ungen, der som alle paa Klipper rugende Alkefugles Afkom først gaar i Vandet, naar den er i Stand til at flyve. Polarfarerne fortæller alle som een om den Glæde, de har følt ved at træffe disse Smaafugle paa Steder og til L ider, da alt andet Dyre-