Vor Klodes Dyr 1

INSEKTER. 205 Grønlands Insektfauna er ingenlunde saa tarvelig, som man skulde vente, om den end staar langt tilbage for sydligere Egnes. Arternes Antal er ikke helt ringe, men de fleste af dem fører et temmelig skjult Liv, og kun ganske enkelte forekommer med et saadant Individtal, at de spiller en vis Rolle i Naturen og dens Økonomi. Af Bille r er der i alt fundet 2; Arter, foruden nogle, der ikke forekommer uden for de indfødtes og Europæernes Huse, og som er indførte af disse sidste; 4 af Arterne hører til Løbebillerne, 2 til Vandkalvene, i er en Hvirvler (Gy rinus), der lever i Ferskvand, 8 er Rovbiller (Staphylider) 4 Snudebiller, 2 Mariehøns (Coccinel- lider). De fører næsten alle en meget dulgt Tilværelse under Stene, Mos o. L, og nogle af dem søger om Vinteren ind i Eskimoernes varme Hytter. Af aårevingede (Hymenoptera) har man Kendskab til hele 52 Arter, men de fleste af dem er rigtignok meget smaa og uanselige Snylte- hvepse (Ichneumonider o. L). Disse mærkelige Dyr, som vi senere skal omtale nærmere,lægger vedHjælp af en Læggebrod Æg i an- dre Insekter eller deres Lar- ver, paa hvis Bekostning Yngelen lever og udvikles. Det er en forbavsende Kendsgerning, at der næp- pe er ret mange Insektarter selv heroppe i Højnorden, uden at de efterstræbes af en eller andenSnyltehveps, hvis Tilværelse er afhæn- gig af dem. Selv Snylterne Fig , ,9 Alkeunge pM Rcden har undertiden igen Snyl- tere inden for deres egen Orden. Saaledes snylter Larverne til en Art Hveps, en Micro- gaster, i Larverne af en Natsommerfugl (Noctud), men i dem snylter atter Larverne af en anden mindre Hveps, en Pezomachus. Den maa forstaa med sin lange Læggebrod at op- søge Microgasterlarverne inden i Noctualarverne og lægge sine Æg i dem. Nogle ganske smaa Hvepselarver snylter i Bladlus, af hvilke nogle faa Arter lever paa Polarplanterne. Af større aarevingede maa nævnes 2 Arter Humlebier (Bombus), fundne langs hele Grønlands Vestkyst lige op til 8i1/2°. Humlebierne hører til de samfundsdannende Bier, hvis Føde er Blomsternes Støvkorn og Honning. Samfundene grundlægges hvert Foraar af store, befrugtede Hunner, der har overvintret paa et eller andet skjult, mod brosten saa vidt mulig beskyttet Sted. Men det kan dog vistnok næppe antages, at der saa højt oppe mod Nord som paa 81 til 82de Breddegrad skulde kunne findes frostfri Overvintrings- steder, end ikke under nok saa tykt et Snelag. »Dronningerne« maa rimeligvis der tilbringe Maaneder fuldstændig frosne. Naar den svage Vaarvarme gør Jorden pletvis snebar og de første Blomster viser sig, optør Bombushunnen og vaagner til travl Virksomhed. For-