Vor Klodes Dyr 1

204 DE ARKTISKE DYR. Fig. 118. Alk. i nogle af Søerne baade i Tundraen, i Grønland og paa de arktisk-amerikanske Øer, me- dens andre Laksearter søger op i Elvene for at lege. Det lavere Dyreliv er for Landjordens og Ferskvandenes Vedkommende kun lidet rigt, hvilket man paa Forhaand kunde sige sig, da Betingelserne for det er saa tarvelige. Det langvarige Islæg paa de større og den fuldstændige Bundfrysning af de mindre Fersk- vande, Jordskorpens største Delen af Aaret varende, fuldstændige Gennemfrysning og Undergrundens stadige frosne Tilstand under det ringe, om Sommeren optøede Lag skulde synes at maatte umuliggøre saa at sige alle de Dyrs Liv, der ikke i dem selv har en Varmekilde, som kan bære dem frelste gennem Vinteren. Naar der alligevel lever og tri- ves et ikke helt ringe Antal Insekter, Edderkopper, Krebsdyr, Bløddyr o. 1. paa Land og i Ferskvand saa højt op mod Polen, som Menne- sker er trængte, kan dette kun forklares ved den mærkelige Kendsgerning, at selv langvarig Stiv- frysning ikke dræber alt dyrisk Liv. Endog saa forholdsvis højt organiserede Dyr som Fisk kan for visse Arters Vedkommende taale en fuldstæn- dig Frysning, uden at de derved dræbes, lavere Dyr kan i mange Tilfælde Uger og Maaneder igennem forvandles til Isklumper, uden at Livet udslukkes. For ikke at tale om deres Æg: mange af disse dræbes ikke selv af den stærkeste Kulde, der forekommer i Naturen. Ogsaa blandt de lavere Dyr maa der være foregaaet en Udvælgelse og en Tilpasning til det strenge Klima, men kun faa Arter har været bøje- lige nok til at staa Isprøven igennem. Adskillige af dem er i Tidernes Løb bleven saa omformede, at de nu optræder som selvstændige Arter, der ikke forekommer uden for de arktiske Lande, andre har Udbredningskreds fælles med Rypen og Polarharen og forefindes foruden i Polarlan- dene ogsaa paa Mellemeuropas Høj bjærge; atter andre er udbredte over større og mindre Dele afjorden, saa at samme Arts forskellige Individer lever under højst forskellige kli- matiske Forhold. Dog kan man være sikker paa, at de høj nordiske Stammer har tilegnet sig særlige Egenskaber, som de sydligere mangler. Der er ingen Grund til at dvæle længe ved de lavere Polardyr; dels er deres Livs- førelse ikke synderlig kendt i Enkeltheder, dels bliver der senere Lejlighed til at omtale dem eller nærstaaende Arter nærmere i Regioner, hvor deres Liv udfolder sig i uendelig større Fylde. Vi indskrænker os derfor til en kort Oversigt over de mest kendte og iøjne- faldende Former. Bedst undersøgt af Polarlandene er Grønland, som, skønt dets sydligere Del jo naar langt neden for Polarcirklen, dog maa siges at have et ægte arktisk Præg, saaledes at en Oversigt over dets lavere Dyreliv kan gælde ogsaa for andre arktiske Lande. Dog maa det erindres, at Arter og Individer bliver færre, jo mere vi nærmer os til Polen.