Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
FUGLEBJÆRGE. 203 de en Rigdomskilde for de omboende. Det er bekendt nok, hvorledes de udbyttes, hvor- ledes de plyndres for Æg og Unger selv med Livsfare for Plyndrerne, der f. Eks. paa Færøerne og St. Kilda ofte maa lade sig hejse ned fra Klippens 1 op ved svajende Tove. Skønt Alkefuglene kun lægger eet Æg ad Gangen og saaledes ikke kan siges at for- mere sig stærkt, er de dog til Stede i næsten utroligt Antal; det er ikke overdrevent, naar de, der samles paa visse af Ynglestederne, beregnes i Hundredtusinder og Mil- lioner. C oli et anslaar saaledes Antallet af Tatteratter, der yngler paa Sværholtkhibben tæt Østen for Nordkap til flere Millioner, og paa Øen St. Kilda dræbes alene af Lunder aarlig c. 90.000. Et Utal af Æg trædes i Stykker eller triller ned ad Klip- pen, Masser af Unger dør i Reden af forskellige Grunde, andre af dem omkommer i det kritiske Øjeblik,' da de skal styrte sig i Havet stolende paa de aldrig prø- vede Vinger, der mangen Gang ikke bærer dem langt nok ud, men lader dem falde ned og knuses mod Stenene ved Bjærgets Fod. Jackson fortæller for øvrigt, hvorledes han har set gamle Fugle opmuntre og hjælpe de unge paa deres første Luftsejlads fra Klippe til Hav; 3—4 i Tal fulgte de dem paa Vej, ofte hol- dende dem med Næbbet i Hale- fjerene, for at Farten ikke skulde blive for stærk. Den fuldstændige og uforstyrrede Sikkerhed, Dy- rene glæder sig ved paa alle de Rugepladser, der ligger længere mod Nord, end Mennesker er naaede, eller er utilgængelige for disse, bøder dog paa alle Tab, ogsaa. paa dem, Arterne lider ved forfølgelser paa Vinter- opholdsstederne, og Aarhundreder igennem vil Polarhavene endnu myldre med Fugle, hvis Skarer om Vinteren vil bidrage til at bringe Liv ogsaa i sydligere Farvande. Medens i alt Fald een Side af Fuglelivet former sig saa rigt i Høj norden, mangler dette ganske alt, hvad der hedder Krybdyr og Padder. Ingen Firben viruser om mellem Dalenes Krat og Urter, ingen Slanger gemmer deres skællede Kroppe mellem Pjældskraa- ningernes nedrasede Sten. Ikke en Salamander, ja næppe en Frø (n. Frosk) ellei Tudse (11. Padde) er at finde nogetsteds Norden for Polarkredsen. De ferske Vande huser ikke mange Fisk, kun Foreller holder sig hele Aaret rundt 24* Fig. 117. En Rugeplads for Tejster.