Vor Klodes Dyr 1

DEN PALÆARKTISKE REGIONS DYR Den Inddeling af Jorden i dyregeografiske Regioner, som Wallace har gennemført, er grundlagt paa Slægtskabsforholdet mellem de Dyrearter, der bebor dens enkelte Dele. Et Blik paa Kortet vil vise, at hans palæarktiske Region, selv naar man som vi ud- skiller dens egentlig arktiske Strøg, omfatter et betydeligt Omraade, nemlig Europa, Asien paa Tundraegnene og Indien nær samt Nordafrika til den store Ørken. Over dette store Areal har Dyreverdenen altsaa, trods alle Forskelligheder, saa meget fælles, at det i dyre- geografisk Henseende maa siges at danne et vel afgrænset Hele. Selvfølgelig er der dog stor Forskel paa Dyrene i dets enkelte, geografiske Afsnit: Middelhavslandene har en væ- sentlig anden Fauna end Kina eller Japan, i Danmark lever til Dels andre Dyr end paa Kamschatka eller i Kaukasus. Wallace inddeler derfor ogsaa Regionen i 4 Provinser eller Subregioner, hver for sig karakteriseret ved visse Grupper af Slægter eller Arter. Den Kendsgerning, at Dyrene er indbyrdes saa forholdsvis nær beslægtede over et saa stort Omraade som det palæarktiske, er ganske vist af stor Interesse, men for os, hvis Maal det er at skildre Dyrelivet, bliver det dog af mindre Betydning at følge Wallace i hans mere detaillerede Deling af Jorden i dyregeografiske Provinser. Os vil det give større Udbytte i Retning af Forstaaelse og Overblik, naar vi grupperer Dyrene, saa vidt det kan gennemføres, efter deres Opholdssteder og Omgivelser. Ligesom vi derfor udskilte de arktiske Dyr som en Gruppe for sig, omformet og sammenbundet ved de strenge Livs- betingelser, saaledes vil vi ogsaa inden for den palæarktiske Regions Dyreverden kunne skelne mellem forskellige Dyregrupper. De store, sammenhængende Skove har ikke samme Beboere som de udstrakte, skovløse Stepper eller Ørkener, i de lune Lavlande lever andre Dyreformer end oppe paa de af Kulde hærgede og af Storme piskede Høj- bjærge, i de ferske Vande udfolder sig et Liv forskelligt fra det i de salte og saa fremdeles. Naturligvis bliver der noget vilkaarligt i enhver Gruppedeling, altsaa ogsaa i den, vi vil søge at gennemføre. Skarpe Grænser eller bratte Overgange kender Naturen ikke. Man kunde derfor vedblive med Delingen af Dyrene efter Opholdssteder næsten i det uendelige: Naaleskoven har sine særegne Dyr i Modsætning til Løvskoven, Heden sine i Modsætning til den dyrkede Mark o. s. v. Det gælder her om at trække Grænsen nogenlunde rimeligt, saaledes at en for stor Udstykning undgaas, medens de vigtigste og skarpest udprægede 25"