Vor Klodes Dyr 1

 212 DE PALÆARKTISKE DYF. Forskelligheder dog træder tydeligt frem. Vi har da bestemt os til at opstille og skildre ' følgende Dyregrupper: Skovenes og Markernes Dyr, Steppernes og Ørkenernes, Bjær- genes, de ferske Vandes, Strandbreddernes, Hulernes og de menneskelige Boligers. De to sidste Grupper er kun smaa, men interessante, den ene omfatter en lille Række ved Livet i mørke Huler eller deres Vande stærkt omdannede Arter, den anden bestaar af nogle i Reglen over næsten hele Jorden udbredte Dyr, der har sluttet sig til Mennesket og fulgt dets Veje uden dog at være Husdyr; til dem vil da naturligt kunne føjes det menneske- lige Legemes Snyltere. Det bør dog maaske allerede her bemærkes, at en tilsvarende Gnippedeling ikke vil kunne gennemføres for de andre dyregeografiske Regioners Vedkommende. Kun den palæ- arktiske Region med dens rige Afveksling af Klima, Højdeforhold, Vegetationstyper o. 1. indbyder ved det indgaaende Kendskab, vi i Nutiden har til dens Dyreliv, til noget saa- dant. Vi vil altsaa begynde vore Skildringer med r SKOVENS OG MARKENS DYR. En stor Del af den palæarktiske Region var allerede under Istiden klædt med næsten sammenhængende Skov, over en anden Del bredte denne sig, efterhaanden som Isen svandt, Klimaet blev mildere og den først indvandrede, lave, arktiske Plantevækst veg Pladsen. For nogle Aartusinder siden, forinden Menneskets Indgriben blev mærkelig, var Skoven herskende i hele det ikke arktiske Europa paa Steppeomraadet i Sydrusland og Un- garn nær, i Sibirien fra Tundraen mod Nord til Steppen mod Syd, i det østlige og sydlige Kina, paa de japanske Øer, i store Dele af Vestasien og Kaukasus, samt maaske i en ikke ringe Del af Nordafrika. Den var ikke den samme overalt; Træernes Art skiftede, Under- skovens Buske og Skovbundens Urter var forskellige, Klima og Terrainforhold gav den et afvekslende Præg; men Dyrelivet var ikke saa forskelligt, som man effer de store geo- grafiske Afstande og Skovens skiftende Karakter skulde vente. Ikke faa Arter forekom og forekommer til Dels endnu over næsten hele dens Omraade i lidet afvigende Afændringer, tor andres Vedkommende afløser beslægtede og nærstaaende Former hinanden i de for- skellige Underafdelinger af Regionen; kort sagt, Dyrelivet i det store palæarktiske Skov- omraade frembød og frembyder endnu mange fælles Træk, der gør det muligt at give en nogenlunde almengyldig Fremstilling af det. Efterhaanden som Menneskeslægten arbejdede sig frem gennem de vældige Urskove og voksede sig stor og stærk, gjorde den sin Indflydelse gældende. For den stigende Kul- tur maatte Skoven vige; dels blev og bliver den ryddet i stor Udstrækning, dels tages den under »forstmæssig« Behandling, hvorved dens hele Karakter og dens Dyreliv omformes næsten fra Grunden af. Mange, navnlig større Dyrearter er bleven ganske udryddede af Mennesket eller omdannede til Husdyr, andre har maattet vige Pladsen Skridt for Skridt og findes nu kun i de mest afsides og utilgængelige Egne, navnlig i sumpede Urskove eller i Højbjærgenes store, af Mennesker lidet besøgte Skovstrækninger. Atter andre har formaaet at indpasse sig under de forandrede Forhold, de er bleven paa Stedet, søgende Tilflugt i de endnu eksisterende Skove, i Smaakrat, Hegn, Haver o. L, eller de har vænnet sig til Livet paa skovbare Marker.