Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
12 VOR KLODES DYR. Fig. 8. Dybhavsfisk (Scopehis s. Neoscopelus macrolepidolus) trukken op fra 1500 Meters Dybde. at de senere ikke mere kunde flyde ovenpaa. Ogsaa om forskellige Hajer ved man, at de uden at tage Skade deraf hurtig kan gennemfare mægtige Vandlag i lodret Retning, — ganske svarende til, at Andesbjærgenes Kondorer i Løbet af nogle faa Minutter kan styrte sig gennem Luften fra en Mils Højde. Men en saa pludselig og stærk Forandring i det atmosfæriske Tryk vilde kun meget faa andre Væsner slippe levende fra. Det er da intet Under, at saa godt som alle de Fisk, man ved Trawl og Skraber haler op fra store Dybder, er døde og ofte fuldstændig sprængte indvendig fra, forinden de naar Overfladen. Paa de fleste er Dele af Tarmkanalen krængede ud gennem Mund og Gat, Øjnene traadte ud af deres Huler, Skællene løsnede og strittende ud fra Kroppen, saaledes som Fig. 8 viser. Dyb- havsfiskenes indre Organisation svarer med andre Ord saa nøje til det uhyre ydre Tryk, hvor- under de lever, at de bogstave- lig eksploderer, naar det aftager i Styrke. Særlig Svømmeblæren med dens stærkt fortættede Luft virker som et Apparat til at mod- staa Vandets Tryk, og kun hvor den mangler, eller hvor den ved et Rør, der kan virke som en Sikkerhedsventil paa en Damp- kedel, aabner sig i Svælget, — kun der er Tilpasningen noget mindre ensidig og Evnen til at udsættes for et ringere Tryk større. Mangler Svømmeblæren en saadanVentil, behøver Fisken dog derfor ikke altid at leve paa absolut samme Dybde; den kan stige til en vis Højde ved at ud- vide sin Svømmeblære, saa at den deri indesluttede Luft ogsaa udvides og gør hele Legemets Masse større uden at forøge dets Vægt: Fisken bliver alt- saa lettere i Forhold til Vandet. Omvendt kan den gaa dybere ned ved at sammenpresse Svømmeblæren, hvorved Legemet bliver forholdsvis tungere. Undertiden sker det, at en Fisk i Forfølgelsens Hede kommer op i Vandlag, hvor Trykket er saa ringe, at den med al sin Muskelkraft ikke længere formaar at overvinde Svømmeblærens Udvidelse; og da driver den hjælpeløs højere og højere til Vejrs mod Overfladen, sin visse Død i Møde. Naar mange Dybhavsdyr uden for Fiskenes Orden ikke lider synderligt ved at hales op, da er det ikke, fordi deres indre Organisation er mindre tilpasset til at modstaa Tryk- ket, men fordi de Væv, hvoraf deres Legeme er bygget, enten er for haarde og faste eller ogsaa for elastiske til at kunne sprænges; eller ogsaa er det, fordi de indre Krophulheder staar i aaben Forbindelse med Havet.