Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
VOR KLODES DYR.
Fig. 8. Dybhavsfisk (Scopehis s. Neoscopelus macrolepidolus)
trukken op fra 1500 Meters Dybde.
at de senere ikke mere kunde flyde ovenpaa. Ogsaa om forskellige Hajer ved man, at
de uden at tage Skade deraf hurtig kan gennemfare mægtige Vandlag i lodret Retning, —
ganske svarende til, at Andesbjærgenes Kondorer i Løbet af nogle faa Minutter kan styrte
sig gennem Luften fra en Mils Højde. Men en saa pludselig og stærk Forandring i det
atmosfæriske Tryk vilde kun meget faa andre Væsner slippe levende fra.
Det er da intet Under, at saa godt som alle de Fisk, man ved Trawl og Skraber haler
op fra store Dybder, er døde og ofte fuldstændig sprængte indvendig fra, forinden de
naar Overfladen. Paa de fleste er Dele af Tarmkanalen krængede ud gennem Mund og
Gat, Øjnene traadte ud af deres Huler, Skællene løsnede og strittende ud fra Kroppen,
saaledes som Fig. 8 viser. Dyb-
havsfiskenes indre Organisation
svarer med andre Ord saa nøje
til det uhyre ydre Tryk, hvor-
under de lever, at de bogstave-
lig eksploderer, naar det aftager
i Styrke. Særlig Svømmeblæren
med dens stærkt fortættede Luft
virker som et Apparat til at mod-
staa Vandets Tryk, og kun hvor
den mangler, eller hvor den ved
et Rør, der kan virke som en
Sikkerhedsventil paa en Damp-
kedel, aabner sig i Svælget, —
kun der er Tilpasningen noget
mindre ensidig og Evnen til at
udsættes for et ringere Tryk
større. Mangler Svømmeblæren
en saadanVentil, behøver Fisken
dog derfor ikke altid at leve paa
absolut samme Dybde; den kan
stige til en vis Højde ved at ud-
vide sin Svømmeblære, saa at
den deri indesluttede Luft ogsaa
udvides og gør hele Legemets Masse større uden at forøge dets Vægt: Fisken bliver alt-
saa lettere i Forhold til Vandet. Omvendt kan den gaa dybere ned ved at sammenpresse
Svømmeblæren, hvorved Legemet bliver forholdsvis tungere. Undertiden sker det, at en
Fisk i Forfølgelsens Hede kommer op i Vandlag, hvor Trykket er saa ringe, at den med
al sin Muskelkraft ikke længere formaar at overvinde Svømmeblærens Udvidelse; og da
driver den hjælpeløs højere og højere til Vejrs mod Overfladen, sin visse Død i Møde.
Naar mange Dybhavsdyr uden for Fiskenes Orden ikke lider synderligt ved at hales
op, da er det ikke, fordi deres indre Organisation er mindre tilpasset til at modstaa Tryk-
ket, men fordi de Væv, hvoraf deres Legeme er bygget, enten er for haarde og faste eller
ogsaa for elastiske til at kunne sprænges; eller ogsaa er det, fordi de indre Krophulheder
staar i aaben Forbindelse med Havet.