Vor Klodes Dyr 1

RAADYRET. 219 Raadyrets Farve er omtrent som Kronhjortens, rødbrun om Sommeren, graalig om Vinteren, paa hvilken sidste Aarstid det tillige har en stor, hvid Plet paa Bagen, »Spejlet«. Den tempererede Del af Europa samt største Delen af Asien, fra Syrien og Palæstina mod Nordøst til Amurflodens Munding, er dets Hjem, i Norge og Nordsverrig forekommer det dog kun som Strejfvildt; i Rusland er det indskrænket til de sydligste Egne. Det ynder ikke saa meget store, sammenhængende Skovomraader, men trives bedst i Landskaber, hvor Skov veksler med Krat, aabne Græsninger og Enge, ligegyldigt om paa Bjærg eller Slette; i Dyrehaver vantrives det. Raadyrets Brunst indtræder tidligere paa Aaret end Kron- dyrets, allerede i Juli bliver Bukkene urolige og kamplystne. De ældre strejfer rastløse om, udfor- drende ligesindede til Kamp med korte, brægende Raab. Efterhaanden bliver de endnu mere forstyr- rede end Kronhjortene under samme Omstæn- digheder og udfægter de vildeste Kampe med an- dre Bukke, driver med Raaerne og mishandler dem, ja dræber dem ikke helt sjældent. Raaen frembyder efter Befrugtningen det mærkelige Forhold, at Æggets Udvikling stand- ser paa et tidligt Trin og først fortsættes efter en Hvileperiode paa henved 4 Maaneder. I December tager det atter paa at vokse, og Lammet fødes i Maj eller Juni. Mærkeligst er det dog, at na ar, hvad ske kan, en Raa bliver besvangre! nogle Maaneder senere end vanligt, i November eller saa, føder hun dog samtidig med dem, hvis Svan- gerskab begyndte til normal Tid. Æggets Hvile- periode falder da bort. Noget lignende Forhold genfindes hos Flagermusene, men hvorpaa de be- ror, hvorledes de har udviklet sig, og hvad Rolle de spiller i Organismernes Økonomi, er ubekendt. Naar Raaen skal føde, opsøger hun et ensomt, velskjult Sted, hvor hendes 1 til 3 Lam kommer til Verden, og baade hun og Lammene forholder sig i Begyndelsen omtrent, som vi skildrede det for Krondyrenes Vedkommende. Et spædt Raalam De spinkle Ben kan knap bære Kroppen, og de Fig. 124. Hoved af en Parykbuk. er en nydelig og pudsig lille Skabning, store Øren giver det et ejendommeligt Udseende. En halv Snes Dage gammelt kan det følge Moderen, der nu skiar sig sammen med Bukken for Sommeren igennem at leve et roligt Familieliv, søgende Føde i de koite, lyse Nætter paa Skovenge, Kløver- eller Kornmarker, hvilende ellei sovende Dagen boit i Skovens svale, skyggefulde Tykninger. Om Vinteren forener Raadyrene sig ofte til større Flokke, omfattende D} i af begge Køn og alle Aldre, og hvor de har Ro, ses de da ogsaa om Dagen at søge ud paa Vinter- 26*