224 DE PALÆARKTISKE DYR.
de sidste er farlige Vaaben. Mennesket jager Elsdyrene overalt, og de vilde i Europa snart
være udryddede, hvis de ikke blev beskyttede ved strenge Jagtlove. Kødet er grovt og
ikke videre bevendt, i alt Fald ikke det af ældre Dyr, men for tarvelig vante Ganer spiller
de mange Kilo fersk Mad dog en stor Rolle. Huden er værdifuld, da den leverer et stærkt,
blødt Læder, og i vore Dage betales der en ikke ubetydelig Pris for et Elghoved med gode
Takker. For en norsk eller svensk Bonde er derfor Retten til at skyde en Elg eller to om
Aaret paa sin Ejendom af ikke ringe Værd.
I Fangenskab trives Elgen ikke godt, om den end bande her og der er bleven holdt længe
MM
Fig, 126. Kæmpende Elgtyre. Efter Maleri af Axel Borg.
i Live og ved Huld. Selv i fri Tilstand synes den at være temmelig modtagelig for Syg-
dom, saaledes dræbes mange af Miltbrand og i Sibirien af Kvægpest. Tæmmet er den
bleven i saa høj Grad, at den kunde bruges til Forspand for Slæde, men den er intet
Steds bleven gjort til Husdyr. Den synes at være et temmelig dumt Dyr, og elskværdig
er den heller ikke, snarere vanskelig, gnaven og stridbar; men trods alt er den dog bande
interessant og mærkelig, saa man maa haabe, at den endnu længe kan holde sig i Egne,
hvor Kulturen ikke trænger for hurtigt og grundigt igennem.
I den østlige Del af den palæarktiske Region lever endnu adskillige Hjortearter, der-
iblandt nogle smaa, hornløse Arter (Hydropotes og Lophotragus) i det nordlige Kina, men
Pladsen forbyder os at omtale dem nærmere, saa meget mere som deres Liv endnu er lidet
kendt. Vi gaar derfor over til at skildre de palæarktiske Skoves mægtigste Dyr: