Vor Klodes Dyr 1

TAMSVINET. 235 Vildsvinene er meget lette at tæmme, især naar de indfanges som smaa Grise; allerede i første Slægtled kan de holdes og fedes paa Sti ligesom Tamsvin. Dog maa det erindres, at i Europa findes i vor Tid maaske næppe Vildsvin af rent Blod. Lige saa let som disse tæmmes, forvilder nemlig Tamsvinene, og det er sket og sker atter og atter, at saadanne undslipper og forener sig med deres vilde Slægtninge. Ikke at tale om, hvor ofte de med Forsæt er bleven slupne løs i Skoven for at forvilde eller for at forøge Vildsvinebe- standen. Dog er det sikkert, at ogsaa virkelige Vildgrise let vænner sig til Mennesket og til Fangenskab. Det kan derfor være sandsynligt nok, at Overgangen fra vild til tam Tilstand er foregaaet paa mange forskellige Steder, saaledes at det vilde være haabløst, om man vilde søge et bestemt Land eller et bestemt Folk, hvor og af hvilket Svinet er gjort til Husdyr. Der er naturligvis ogsaa af Svin uddannet en hel Række Racer, sligt kommer ganske af sig selv ved de forskellige Kaar, der bydes Dyrene, og ved de forskellige Maal, der sættes for deres Opdræt. Intet andet Husdyr, kan man vel sige, er sunket saa dybt som Svinet. Det er mange Steder blevet til en levende Maskine, der paa kortest mulig Tid producerer den størst mulige Mængde Flæsk og Kød, uden at der nogen Sinde gives det Lejlighed til at udvikle de Evner, til hvilke der dog ogsaa i dets Hjerne er nedlagt Spirer. Hvor uendelig langt staar elendige Trælle, som de, der i Hundredtusindvis ender deres korte Liv paa vore Svineslagterier, ikke tilbage for det vilde Svin i dets hjemlige Skove! Og dog er ogsaa tamme Svin modtagelige for Oplæring, de oftere foreviste »kloge Svin« viser, at end ikke mange Slægtsleds Trældom har været i Stand til at udslette de gennem en uberegnelig lang Udvikling erhvervede Evner. Vi skal ikke her komme ind paa en Opremsning af Racer eller Beskrivelser af saa- danne, de har for os væsentlig kun Interesse, for saa vidt som de viser, at »Arten« har været i høj Grad omformelig. At de Tamsvinene bibragte Racekarakterer dog ikke har fæstnet sig synderligt, viser den Kendsgerning, at de som forvildede hurtigt antager i alt væsentlig Vildsvinets Udseende og Vaner. Der skal mere end nogle Aarhundreder eller højst Aartusinder til at danne holdbare Former. Nær knyttet til Skoven er Egernet, 11. Ekornet (Sciurus vulgaris), tilhørende en Gnaverfamilie, som kun ved nogle ikke meget fremtrædende Bygningstræk kan afgræn- ses fra andre, samme Orden tilhørende Familier. Mest afgørende er Tandforholdene, idet alle Egern har 5 knudrede eller foldede Kindtænder i hver Side af Over-, 4 i hver Side af Underkæben; endvidere har de kortere For- end Baglemmer, 4 læer paa Por-, 5 paa Bagpoterne og lang, busket Hale. Egernet træffes endnu hist og her i vore Skove, navnlig i nogle af de større jydske Skovkomplekser og i Egnen omkring Sorø, men intetsteds i noget betydeligt Antal. Tid- ligere var det yderst almindeligt, men Skovrydningen har i mange Egne ødelagt Betin- gelserne for dets Eksistens. I Norges og Sverrigs store Skove forekommer det meget hyp- pigt, og det mangler egentlig intetsteds i Europa, hvor forholdene begunstiget dets Triv- sel. Mod Øst strækker dets Omraade sig over hele den skovbevoksede Del af Rusland og Sibirien til Altaibjærgene og ind i Kina. Det er et smukt lille Dyr, hvis rige Haarvækst gør, at det tager sig støne ud, end det i Virkeligheden er; dets lille Legeme vejer nemlig kun l/4 Kilo, altsaa ikke mere end en 28*