Vor Klodes Dyr 1

HARERNE. 249 Vi gaar derfor over til en anden Gnaverslægt, Harerne. Da vi omtalte Polarharen, nævnede vi, at dens Artsenhed med Skandinaviens og de mellemeuropæiske Højbjærges Graa hare (Lepus timidus) hævdes fra flere Sider. Der kan heller ikke ret vel tvivles om, at de to Dyr, om der end kan paavises visse Forskelligheder imellem dem, er overordentlig nær beslægtede og kun at betragte som Underarter. Saaledes som den kendes fra Norge og Sverrig, hvilket sidste Land den bebor helt ned i Skaane, nærmer Graaharen sig i Levevis saa stærkt til vor indenlandske Hare (JL. europæus), at vi, naar vi skildrer denne, kan spare os en udførlig Omtale af hin. Vi vil kun nævne, at Graaharen kendes fra vor ved sin graa Farve, der i Højbjærgene og langt mod Nord skifter til hvidt om Vinteren, ved sin noget betyde- ligere Størrelse, sit me- re runde Hoved, kor- tere Øren og længere Bagløb. Den europæiske Lavlandshare er paa Ryggen mørkere eller lysere graa- eller gul- brun, med sorte Øre- spidser og en stor sort Plet paa Ørenes Ud- side; den lille Hale er sort ovenpaa, hvid paa Undersiden, Hage, Hals, Bryst, Bug, og Laarenes Indside er li- geledes hvide, de øv- rige Dele af Benene har Ryggens Farve. Undersidens hvidt strækker sig noget op Fig. 139. Harer, paa Kroppens Sidedele og gaar her jævnt over i Oversidens mørkere Farve. I Hovedsagen er Dyret altsaa farvet paa samme Vis som.mange andre Pattedyr og Fugle, idet det er mørkere paa Over-, lysere paa Undersiden. Denne Farvefordeling har en aldeles bestemt Betydning, idet den hjæl- per til at gøre Dyrene mindre iøjnefaldende ude i Natuien. Man siger med Rette, at Dyrenes I arver i mange 1 ilfælde hjælpel til at skjule dem, og enhver, der har set en Hare i Sædet, ved ogsaa, hvor vanskelig den ei at faa Øje paa, og hvor godt dens Rygs Farve falder sammen med Omgivelserne. At den hvide Under- side spiller en Rolle i saa Henseende turde være mindre kendt, det ei da ogsaa føist nylig blevet demonstreret af en engelsk Kunstmaler med et skarpt Øje foi baivei og deies Be- tydning. Han lavede nogle dyrekroplignende Figurer af 1 ræ, malede en Del af dem helt mørke, andre mørke ovenpaa og hvide paa Undersiden men saaledes, at Faiveine gik jævnt over i hinanden. Derpaa stillede han dem op ude i Maiken paa 4 1 inde, og det \istc Vor Klodss Dyr. 3®