Fig. 141. Vilde Kaniner.
nesket at danne nye Racer ved Udvalg og Opsummering af saadanne Variationer. Paa
tilsvarende Vis dannes nye Arter ude i den frie Natur, kun gaar det her langsommere, da
saa mange Forhold modvirker deres Opstaaen.
254
DE PALÆARKTISKE DYR.
sig i høj Grad fra Stamformen. Saaledes vejer en vild Kanin kun c. i3/5 Kilo, medens
man har Eksempler paa tamme, hvis Vægt var 9 Kilo. Tamkaninens Øren bliver ofte
enormt lange og brede, de kan maale tilsammen fra Spids til Spids, efter hvad Darwin
opgiver, henved 2/3 M., medens de hos den vilde Stamform kun naar 1/3 af dette Maal,
ligesom deres Bredde er vokset til det 3-dobbelte af den vildes. Mange tamme Racer har
hængende Øren, andre et hængende og et opret. Farven er ogsaa variabel fra ren sort
over hele Legemet til ren hvid. Ogsaa Skelettet er undergaaet forbavsende Forandringer
i flere Retninger under Domestikationen. Vi nævner dette kun for at minde om, hvor
tilbøjelige mange Dyrearter er til at variere, og hvor let det i mange Tilfælde er for Men-
Endnu en Gnaver maa omtales paa dette Sted, nemlig det i Sydeuropa og Nordafrika
forekommende Hulepindsvin-(Hystrix cristata), et Dyr af forholdsvis betydelig Stør-
relse, større end alle andre palæarktiske Arter af Ordenen, Bæveren undtagen. Dets Længde
er c. 65, Højden 24 Ctm., Vægten stiger til 20 Kilo og noget derover. Hovedet er kort,
bredsnudet, med smaa sorte Øjne, runde Øren og spaltet Overlæbe. Legemet er plumpt,
Benene, hvis Poter er udrustede med kraftige Gravekløer, er forholdsvis lange. Dyrets
Beklædning bestaar dels af Haar, dels af Børster, dels endelig af Pigge. De første er af