Vor Klodes Dyr 1

KANINEN. 253 mulige. Der bruges dertil Hunde af Støverracen eller smaa Gravhunde, gerne 2 sammen, som under munter Gøen (Los hedder det i Kunstsproget) gaar paa Foden af den opstødte Hare og driver med den, til den tidligere eller senere vender tilbage til sit Udgangspunkt, hvor Jægerne venter den. Det er en munter, spændende og fornøjelig Jagt for alle Parter — undtagen for Haren ganske vist, men den Jagt er vel endnu ikke opfunden, som Vild- tet synes om. Ejendommeligt er det, at Haren, som flere andre Dyr, naar den jages af Hunde, stadig bevæger sig i større eller mindre Kredse, der fører tilbage til Udgangspunktet. Dette har rimeligvis sin Grund i visse fysiologiske Forhold, de samme, 'der gør, at Mennesker i Taage eller Snestorm har Tilbøjelighed til paa lignende Vis at gaa i Ring. Vor indenlandske Hare bebor hele Mellemeuropa og et Stykke af det vestlige Asien, i Syden afløses den af en mindre, beslægtet Art og i det østligere Asien indtager ligeledes andre Arter dens Plads. Nær beslægtet med den er Kaninen (Lepus cuniculus), der er betydeligt mindre end Haren, har kortere Hoved og Øren og mindre udviklede Bagben. Den hører hjemme i Sydeuropa, men træffes indført eller forvildet mange Steder i nordligere Egne. Den vilde Kanin minder i Farve meget om Haren, idet den ligesom denne er graabrun paa Over-, hvid paa Undersiden med jævne Overgange mellem Farverne. Den graver sig Huler i sandede Bakker og Brinker og bebor dem parvis, men der er gerne flere Boer ved Siden af, ofte i Forbindelse med hverandre. I Fare stoler Kaninen mindre paa sin Hurtighed, skønt denne for en kort Tid er betydelig, mere paa sin Dygtighed i lignende Finter som dem, Haren bruger. Snarest mulig søger den dog til sin Hule eller et andet Skjulested. Dens Føde er alle Slags saftige Plantedele. Hvor der er mange Kaniner, og naar de for- merer sig stærkt, gør de stor Skade dels ved deres Graadighed, dels ved at underminere Grunden. I Australien er de, som bekendt, bleven til en Landeplage, idet de, efter at være bleven indførte for Jagtens Skyld, har ynglet ud over alle Grænser. Kanin jagten er mange Steder meget yndet, navnlig den, der drives ved Hjælp af Fritten, en tam Afart af Ilderen, som sendes ned efter Dyrene i deres Huler og Gange for at jage dem ud i Net, opstillede foran Indgangene. Hos os kender vi næsten kun den tamme Kanin, om den vilde end oftere er for- søgt indført; den er paa gode Veje til at arbejde sig op til at blive et Husdyr af Betydning navnlig for Smaafolk, da den er let at holde, nøjsom med Hensyn til tøde, og da den for- merer sig overordentlig stærkt, saa man har Eksempler paa, at et Par i et Aar har faaet 58 Unger. Kuld paa 10 og flere er ikke ualmindelige, og allerede i en Alder af faa Maaneder bliver Ungerne forplantningsdygtige. Kødet er god Spise og Skindet ikke uden Værdi, navnlig Angorakaninens, som har en fin, silkeagtig, langhaaret Pels og hængende Øren. Bekendte er ogsaa de store saakaldte Harekaniner, der ikke, hvad mange tror, er Bastarder af Hare og Kanin, men en ren Kanin race. Hvornaar og hvor Kaninen blev gjort til Hus- dyr, vides ikke; formodentlig er det sket atter og atter baade her og der, hvor den vilde Kanin, fra hvilken den tamme stammer, lever. Den er nemlig let at fange om end ikke let at tæmme. I Kina holdtes der rimeligvis tamme Kaniner allerede paa Confticii l id, og i Europa var de i alt Fald for 3—4 Aarhundreder siden ikke sjældne. Der er opstaaet eller opelsket en stor Mængde Racer af dem, som af de .fleste andre Husdyr, af hvilke mange fjerner