Vor Klodes Dyr 1

LANDBJØRNEN. 257 for Landbjørnen, thi der er blandt Forskerne en vidtgaaende Uenighed om, hvor om- fattende Arten er, og hvorledes den skal afgrænses. Medens nogle taler ikke blot om for- skellige Bjørnearter i Europa, Nordafrika, Lilleasien, Thibet, o. s. v. men ogsaa om saa- danne i forskellige Dele af Europa, sammenfatter andre alle de nævnte Jordstrøgs Bjørne under en eneste Art. Til disse vil vi slutte os, da det forekommer os sandsynligt, at alle de i Europa, Nordafrika og Asien Vest for Indusfloden ogNord for Himalayakæden levende Bjørneformer kun er lokale Racer eller Underarter af Landbjørnen. Opfattet saaledes bebor denne altsaa et meget stort Omraade, men, som rimeligt kan være, forekommer den ikke overalt i dette. Store Strækninger passer ikke foi den, andet- steds er den udryddet eller fortrængt af Kulturen. Almindeligt træffes den paa Bjærgene i Marokko og Algier, i den skovklædte Del af Sibirien, paa Kamschatka, Kurilerne, Sac- chalin og Jesso, i Nordkina og Manschuriet, i de mellem asiatiske Bjærge, i Kaukasus samt stedvis i Lilleasien og Syrien. Der er ikke ringe Forskel mellem Bjørnene paa de nævnte Steder, men de har dog alle de væsentligste Karakterer tilfælles. Navnlig Størrelsen er forskellig, i de nordlige Egne træffes de største, i de sydlige de mindste Bjørne, og Farven varierer fra mørk brunsort til lys gulbrun eller isabellafarvet. I Almindelighed har den hos voksne ingen tydelige Aftegninger, thi kun sjældent holder Ungernes halvmaane- eller halvringformede, hvide Brystplet sig i en højere Alder. Denne Tegning er karakteristisk for Bjørnefamilien, for de fleste Arters Vedkommende findes den ogsaa hos de udvoksede Dyr. At den forekommer hos Ungerne af de Arter, der mangler den senere hen i Livet, tyder paa, at den har været til Stede hos de nulevende Bjørnes fælles S tamart. I store Dele af Europa er Bjørnen ganske eller næsten ganske udryddet, i alle mere civiliserede Lande er den i alt Fald fortrængt til de vanskeligst tilgængelige Bjærge. Men noget Bjærgdyr er den egentlig ikke, hvor den har Alburum og ikke jages for stærkt, bebor den gerne Lavlandets Skove, selv om de er fugtige og sumpede. I de store Rokitnosumpe i Rusland er den saa- ledes almindelig nok, og den har engang i Fortiden i ikke ringe Tal beboet ogsaa vort Lands Urskove. Skeletdele af den findes temmelig almindeligt i vore Tørvemoser og i den ældre Stenalders Affaldsdynger, rimeligvis har den holdt sig endog ned i den histori- ske Tid. Talrige Stednavne minder om dens Tilværelse, skønt det er umuligt at afgøre, hvor mange af dem, der skylder Mandsnavnet Bjørn deres Oprindelse. Tilforladelige Be- viser for dens Tilværelse her i Landet i den historiske Tid haves ikke, men en Del taler for, at den har levet her i alt Fald enkelte Steder i den tidlige Middelalder. I Norge og Sverrig er Bjørnen endnu langtfra udryddet til Trods for de store Præmier, der er udsattefor hvert nedlagt Eksemplar, og den bliver heller næppe udryddet foreløbig, den har alt for gode og sikre Tilflugtssteder i de store, til Dels uvejsomme Skove og 1 vilde for Mennesker næsten utilgængelige Bjærgegne. I Norge dræbtes Aar 1893: 72 Stykker, 1894: $7, 1895: 44, 1896: 44, i Sverrig Aar 1894: 21, 1896: 75 5 som man ser, skydes der ikke faa Bjørne aarlig i Skandinavien, og deres Tal er 1 alt Fald for Syerrigs Vedkommende ikke i Aftagende for Tiden, om det end var langt større for en Del Aar tilbage Aar 1834 blev saaledes nedlagt 144, 1838: 95 Stykker, som det siges alene paa af det offentlige foranstaltede Jagter. Medens i sidstnævnte Land væsentlig kun de nordligere Dele endnu huser Bjørne, er Forholdet anderledes 1 Norge; naar Smaalenene undtages, er der næppe noget Amt, uden at der i alt Fald af og til ses og nedlægges Bjørne 1 det. Rigest paa dem er Telemarken, nogle af Grænseegnene mod Øst samt visse Bjærgstrøg 1 det Vor Klodes Dyr. ’