Vor Klodes Dyr 1

 DE PALÆARKTISKE DYR. indre. Selv i forholdsvis stor Nærhed af Kristiania, næppe mere end en Mil eller to fra Byen, skal endog i de senere Aar Bjørne være sete eller sporede. I Storbritannien er de helt udryddede, i Holland, Belgien og Tyskland ligeledes. Der- imod træffes de endnu, om end sparsomt, i Schweizer-Alperne, hvor kun de vildeste Bjærg- skove byder dem de nødvendige Betingelser for en prekær Eksistens; talrigere er de i Pyrenæerne, i Spaniens Bjærge, de østlige Alper, Karpatherne, Siebenburgen, Apenninerne, paa Balkan halvøen og i visse Dele af Rusland. Bjørnens Ydre er for kendt til, at vi skulde ofre mange Ord paa at skildre det, vore Billeder giver desuden saa fortrinlige Fremstillinger af den, at vi næppe kunde forbedre dem ved vor Pen. Men nogle Maal vil være paa deres Plads, gennem dem faar man en sikker Forstaaelse af Dyrets virkelige Størrelse. Dets Længde naar som Regel knap nok 2 M., den kun 7—8 Ctm. lange, under Pelsen skjulte Hale ikke medregnet, Højden over Skuldrene er hos meget store Eksemplarer 1,25 M. Vægten kan naa til 250 Kilo, men overstiger i Almindelighed ikke 150 til 200. Oprejst paa Bagbenene, en Stilling Bamsen ikke sjældent indtager, især naar den vil angribe eller forsvare sig, er den saaledes mere Fig. 143. Hovedskaller af Hule- og Landbjørn. end jævnhøj med de mest højvoksne Mænd, hvem den desuden langt overgaar i Drøjde og Kraft. Man træffer ikke sjældent Angivelser om Bjørne af betydeligere Størrelse. Tschudi beretter saaledes om en, der blev nedlagt i Schweiz og maalte 7 Fod og 2 Tom. i Længde, hvilket er lig med 2,20 M., og han fortæller om en Kamp med en Hanbjørn i Helsinge- land (Sverrig), hvis Skind viste sig at maale 4x/2 AL, 2,83 M., i Længde. Selv om Halen er regnet med, maa det dog antages, at dette Skind er bleven strakt rigeligt, inden det maaltes. Men for øvrigt er der næppe noget i Vejen for, at der nu og da kan træffes et særlig stort Eksemplar, hvis Maal overstiger de sædvanlige, lige saavel som der blandt os Mennesker forekommer virkelige Kæmper. I Vesteuropas Knoglehuler og i Jordlag samtidige med dem, findes sammen med af Mennesker forarbejdede og benyttede Redskaber Skeletdele af Hulebjørnen, et vældigt Dyr, der overgik alle nulevende Bjørnearter i Størrelse. Vi giver til Sammenligning mellem dens og den nulevende, europæiske Bjørns Størrelse et Billede af begges Kranier, tegnede i samme Maalestok. Om den tilhører en uddød Art, eller om den er Stamfader til Nutidens Bjørne er ikke afgjort, imod det sidste synes at tale Forekomsten af Skelet- dele, der maa antages at have tilhørt den brune Landbjørn, i Huler og Lag fra samme