Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
GRÆVLINGEN. 265 ved en kortere Gang staar i Forbindelse med Beboelsesrummet. Hun lærer meget tidligt Ungerne at søge derhen. Uselskabelig er Grævlingen i høj Grad, hver voksen har sin Bo, af hvilke flere dog ofte ligger i Nærheden af hinanden. I Parringstiden, der indtræffer i Oktober, flytter Han og Hun sammen, men kun for kort Tid. Derefter skilles de igen for hver i sin Bo at falde hen i Vintersøvn, der dog først indtræder sent paa Efteraaret og ender tidligt paa Foraaret, ligesom et Par varme Vinterdage ogsaa kan vække Dyrene og forlokke dem til en lille Udflugt. Naar Grævlingerne gaar i Hi, er de meget fede, men Fedtet forsvinder under Søvnen, og i Marts, naar de vaagner, er de baade magre og sultne. Paa denne Tid fødes Ungerne, fra 2 til 5 i Tal, lidet udviklede og blinde. Moderen er meget omhyggelig for dem, og saa snart de er store nok, efter 3 —4 UgersForløb, fører hun dem med stor Forsigtighed og efter at have overbevist sig om, at alt aander Fred, uden for Boen, hvor hun le- ger med dem eller vaa- ger over dem, medens de tumler sig med hin- anden. Snart begynder hun at bringe hjem fra sine natlige Udflugter Insekter og Larver, Frøer (n.Froske), Mus, Plante- rødder o. s.v., som hun vænner Ungerne til at finde Behag i. Naar dis- se er noget større, led- sager de hende paa hen- des Fourageringer og indvies af hende i alt, hvad en Grævling bør vide, kende og lære for at komme hæderligt Snegle og Orme, gennem Livet. Hun viser dem, hvorledes man graver Regnorme og Oldenborrelarver op af Jorden, hun lærer dem at finde Humiernes Bo og at kradse deres søde Honning og fede Yngel frem uden at bryde sig om Ejernes vrede Stik. Hun gaar med dem ind i Omegnens Ha- ver for at opsamle nedfalden Frugt eller ud paa Markerne for at opgrave saftige, velsma- gende Rødder og Knolde, hun giver dem praktisk Undervisning i at finde Fuglereder i Græs og Lyngtuer, i at gribe den springende Frø og den flygtende Snog eller Hugorm. Den sidstes Gift frygter Grævlingen ikke, hvad enten den nu er uimodtagelig foi den, eller den forstaar at undgaa Bidene; det ses ikke af de hidtil anstillede Poisøg, hvilken af Delene der er Tilfældet. Det vil fremgaa af, hvad her er sagt om Grævlingens Føde, at den er et nyttigt Dyr, Vor Klodes Dyr.