Vor Klodes Dyr 1

i 294 DE PALÆARKTISKE DYR. dei boltier sig som livlige Hundehvalpe, en Gang imellem forlystende sig med et mere eller mindre alvorlig ment indbyrdes Slagsmaal. Der skal Forsigtighed til, naar man vil nyde Synet af saadan en Rævefamilies huslige Liv selv gennem en god Kikkert, thi Mo- deren er yderst paapasselig og mistænksom, og ved mindste Forstyrrelse forsvinder hele Selskabet hovedkulds ned i Boen. Ja, faar hun Færten af Fare, flytter hun hele sit Kuld i Nattens Stilhed bort til et sikrere Sted, om fornødent bærende Hvalpene een for een i Munden. Alleiede i Juli Maaned ledsager Afkommet Moderen paa hendes natlige Jagter, og hun indvier dem nu i alle Finesser ved Fangsten åf Mus, store Insekter, Fugle, Hare unger o.s.v., ligesom hun sikkert indprenter dem paa sin Vis mange kloge Livsregler, Plyndringen af Hønsegaarde, Samkvem med Mennesker og meget andet vedrørende. Omkring den iste August foiladei Familien Boen og søger ud i det frie, hvor Kornmarker, Krat, Heder o.s.v. nu bliver den Tumleplads, paa hvilken Ungdommens Opdragelse og Oplæring fuldføres. Uq paa Efternaret spredes endelig Kuldet, og de unge Ræve maa nu sørge for sig selv, saa godt de form aar. Medens Ungerne er smaa, viser Moderen den mest opofrende Kærlighed til dem, hun skyr ingen Fare for at beskytte eller frelse dem. Man kender Eksempler paa, at hun, ud- jaget af Boen ved Gravhunde, har taget Flugten med en Unge i Munden, som hun ikke slap, skønt der blev skudt paa hende, saa Haglene røg hende om Ørene. Rævens vigtigste Næringsvej er Jagten, der stedse foregaar om Natten. Det er dens Næse, dei viser den Vej til dens Bytte, hvilket den sporer ligesom en Støver, der gaar paa Poden af et Stykke A ildt. Intet er helligt for en Ræv, professionel Røver som den er. Haren i dens Leje, det af Moderen forladte og gemte Raalam, Agerhønen og Fasanen i deres Rede, deres Æg og Kyllinger o. s. v., alt efterstræber den. Maaske dens allervigtig- ste Føde er dog i mange Egne og til mange Tider Musene, og den gør stor Nytte ved at forhindre, at de lager Magten i Skov og paa Mark. Den foragter dog hverken Insekter, saasom Oldenborrer og Skarnbasser, Larver o. lign., eller Frøer, naar bedre Bytte ikke ialdei for. Selv Planteføde: søde Bær, nedfalden Iræfrugt o. s. v. forsmaar den ikke. Som bekendt er den en farlig Fjende af alt tamt Fjerkræ. Den besøger Hønsegaarde om Natten, tager Rugegaasen eller Kalkunen af Reden, gør frække Indfald i Bønder- gårdene og det endog mangen Gang mod al god Ræveskik ved højlys Dag, kort sagt, den gør sig almindelig forhadt af hver den, der i dens Nærhed driver en eller anden Art Fjerkræavl. Imidlertid er det dog forholdsvis sjældent, at en Ræv gør sig sligt til Spe- cialitet. Selv i Egne, hvor der er mange af dem, kan der gaa lange Tider, uden at man hører synderligt om dens Røverier. At de i Ny og Næ napper en Høne eller And, naar disse ikke er lukkede inde om Natten, er ganske vist, men naar der begaas de bekendte frække Rævestreger i større Udstrækning, er det altid en eller anden bestemt Ræv, der, forledet af Magelighed og Tryghedsfølelse, har uddannet sig til Hønsetyv. Er det en'Hun, skal hun nok vide at indvie sine Unger i sine forbryderiske Kunster; paa den Maade kan der til en Tid paa en Egn danne sig en Stamme med højst generende Vaner og Til- bøjeligheder. Det kan endog ske, at en Ræv eller en Rævefamilie kan finde paa at lægge sig efter at bide Lam; vi kender saaledes et Tilfælde fra Jylland, hvor det i nogle Aar var nødvendigt for Beboerne af en Landsby, at tage Faar og Lam i Hus hver Nat, fordi Rævene ellers bed