Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PINDSVINET.
305
Fig. 161. Pindsvin.
arktiske Omraade: Pindsvinene, Muldvarpene og Spidsmusene, alle mere eller mindre
knyttede, i alt Fald oprindelig, til Skovene. •
I vore Smaaskove, i Hegn og Haver, ja overalt, hvor blot en eller anden lille Plet lavt
Krat yder det fornødent Ly, træffer vi vort almindelige Pindsvin (Erinctceus europæus).
Enhver kender det af Udseende. Frem af dets Pigklædning stikker, naar Dyret ikke har
rullet sig sammen, den spidse Snude, hvis Lighed med en formindsket Svinetryne har
givet det Navn, og de s 11121a, runde, sorte Øjne ser nysgerrige og klart skinnende ud i
Livet. Ørene er korte og afrundede, Kroppen trind, Halen ubetydelig. Benene er lave,
Poterne forholdsvis store, Tæerne udrustede med korte Kløer, ved hvis Hjælp Dyret ret
vel er i Stand til at grave i ikke for haard Jordbund. Mærkeligst er dets Beklædning, der
dels bestaar af mere eller mindre grove, paa Dyrets Underside lysere, paa dets Overside
mørkere, gule Haar, dels af et stort Antal gulbrune, ud mod Spidsen mørkere, fint længde-
furede Pigge: omdannede Haar. Disse Pigge er korte og stærke og danner en sammen-
hængende Beklædning paa Ryg, Ho-
ved (paa Ansigtet nær) og Sider med
Haar ind imellem. Naar Dyret gaar
fredeligt omkring, viser de alle bagtil,
men ved Tegn paa Fare, træder en
stærk Hudmuskel i Virksomhed, som
tjener til at rulle det sammen til en
pigstrittende Kugle, der er temmelig
uhandelig for de fleste af dets Fjen-
der. Naar man nu betragter Piggene, vil
man se dem stritte ud til alle Sider i et
underligtVirvar, krydsende hverandre
i alle Retninger og gø-rende det vanske-
ligt nok at tage det lille Dyr op i en
ubeskyttet Haand uden at saare denne.
Det volder tilsyneladende ikke Dyret nogen som helst Anstrengelse at holde sig saa-
ledes sammenrullet selv i lang Tid, og det skal nok passe at indtage sin Defensivstilling,
saa længe det vejrer Fare. Men har alt været roligt en lille Stund, ser man, hvorledes der
lidt efter lidt indtræder en Forandring i dets Holdning. Piggene ligesom slappes lidt i
deres stejle Stritten, Kuglen rettes saa smaat ud, en spids,'forsigtigt vejrende Snude vover
sig frem, og lidt efter kigger et Par skinnende Øjne ængsteligt ud under en endnu halvt
rejst Krans af Haar og korte Pigge. Forholder man sig ganske stille, retter Dyret sig
endelig helt ud med et Sæt og ligesom triller af Sted paa de stumpede Ben, saa rask
det formaar. Men der behøves kun en ringe Lyd, for at det atter skal forvandle sig til en
Kugle.
Det er et kosteligt Syn at se en hidsig ung Hund i Lag med et sammenrullet Pindsvin;
Gang efter Gang forsøger den paa at bide i det, men kun for med et Smertehyl at slippe
det igen. Atter og atter rører den det med en af Forpoterne, men kun for at faa denne
stukket og saaret. Vildere og vildere bliver dens Raseri, arrigere og arrigere dens Gøen,
Savlet driver den ud af den hede, forstukne Flab, medens Pindsvinet tilsyneladende for-
holder sig ganske ligegyldig ved hele Komedien. Man faar, ved at overvære et saadant
O o o oj o l • '
Vor Klodes Dyr. 3 7