Vor Klodes Dyr 1

30 6 DE PALÆARKTISKE DYR. Optrin, Respekt for det Forsvarsmiddel, hvormed Moder-Natur har udrustet det lille Dyr. Og dog er det ikke uovervindeligt; mangen ældre, erfaren Hund ved meget vel, hvorledes den skal behandle et Pindsvin, med et rask Bid fra Bugsiden nemlig. Andre tager det trods de hvasse Pigge i Munden og bærer det hen til det nærmeste Vand, hvori de da kaster det, saaledes tvingende det til at rette sig ud. Samme Kur underkaster Ræven det efter Sigende, og naar det saa svømmer af Sted, griber den det i Snuden og dræber det med et Bid. Den skal ogsaa, hedder det, kunne faa det til at rulle sig ud ved at lade sit Vand paa det, efter at have anbragt det i Rygleje. Pindsvinets værste Fjende er dog nok den store Hornugle, hvor den forekommer, den skal til Dels fodre sit Afkom navnlig med dets Unger. Det europæiske Pindsvin har en meget vid Udbredelse, idet det ikke blot forekommer i hele Europa paa dets allernordligste Dele nær, men ogsaa i det vestlige Sibirien, Lille- asien og Syrien. Ogsaa i Nordafrika synes det at have hjemme. Det holder til i Løvskove, paa dyrkede Marker, i Haver o. 1. Steder, og det gaar højt op i Bjærgene, næsten til Skov- grænsen. Hos os sover det Vintersøvn i en selvgravet Jordhule, i et rodhult 1 ræ eller hyppigere blot i en Dynge Kvas, i en tæt Hæk, et sammen filtret Krat eller saa. Men stedse har det dannet sig et varmt og blødt Leje af tørt Løv, Hø, Straa o. I., som det slæber sammen paa en ejendommelig Maade. Det ruller sig nemlig med strittende Pigge i en Løvdynge og spidder derved en stor Mængde af dens Indhold paa disse. Derpaa løber den hen til det udsete Sted, hvor den frigør sig for sin Byrde. Den for øvrigt meget paa- lidelige Forsker Lens, der har iagttaget Pindsvinet under dets Arbejde med paa denne Maade at transportere Materiale, har desværre undladt at fortælle os, hvorledes den bærer sig ad med at befri sine Pigge for de spiddede Blade o. s. v. Det er egentlig ikke let at indse, hvorledes dette gaar for sig. Saa snart Frosten begynder for Alvor, søger Pindsvinet til sit Vinterhi, hvor det snart falder i Søvn for først at vaagne ud paa Foraaret, tidligere eller senere etter Bostedets klimatiske Forhold. Som andre vintersovende Pattedyr har det ædt sig godt fedt inden Vinteren, saa det har noget at tære paa under Søvnen. Uselskabeligt som Pindsvinet er, har hvert enkelt en Vinterbo, ja i Reglen ogsaa en Sommerbo for sig, kun i Forplantnings- tiden holder Han og Hun sammen en kort Tid. Om Dagen trækker det sig tilbage til Boen, først henad Aften kommer der Liv i det, og Natten tilbringes med Jagt paa de Dyr, der tjener det til Føde, eller i Forplantningstiden med Kurmageri og Elskovsleg. Først og fremmest lever Pindsvinene af alle Slags større Insekter og Insektlarver, men de ind- skrænker sig dog ingenlunde til Oldenborrer og Skarnbasser, Græshopper, Jordkrebs o. 1., ogsaa Regnorme og Snegle maa holde for, ja Mus, Smaafugle og deres Æg har farligere Fjender, end man skulde tro, i disse tilsyneladende lidet hurtige og behændige Dyr. Mu- sene graver de ud af deres Huller eller snapper dem i Farten, Fuglene tager de med samt Æggene eller Ungerne om Natten paa Reden, forudsat at denne findes paa Jorden, thi klatre giver de sig ikke af med. I Forplantningstiden er der Uro over Pindsvinene som over andre Dyr. De viser sig oftere end ellers ved Dagens Lys, Hannen sporende Hunnens Veje eller legende med hende og drivende alskens Gækkeri. Man hører da ogsaa oftere end sædvanligt deres Stemme, idet deres Følelser giver sig Luft i Snøften, Brummen, Hikken og andre mærke- lige Lyde, foruden i en underlig, bagtalerisk Trommen, der synes at være Tegn paa Vrede