Vor Klodes Dyr 1

PINDSVINET. SO? eller maaske en Udfordring til Kamp, naar tvende kærlighedsoptændte Hanner mødes hos samme Hun. Hen paa Forsommeren føder Hunnen 3 til 8 blinde Unger, hvis korte Pigge under selve Fødselsakten ligger tæt ind til Huden fastklæbede til denne ved et sejgt, afLivmoderen afsondret Stof, medens Fødselen gaar for sig med Hovedet fortil, saaledes at de bagtil rettede Pigspidser ikke kan lædere Moderens bløde Fødselsdele. Hos os føder, i alt Fald siges der saa i Zoologia danica, Pindsvinet sjældent før hen i August Maaned; Ungerne har altsaa kun forholdsvis kort Tid at udvikle sig i inden Vinteren, hvorfor der ogsaa dræbes mange af dem ved tidligt indtrædende og streng Frost. De nyfødte Unger er kun 6—7 Ctm. lange, næsten hvide og ganske nøgne paa de korte Pigge og nogle Børster om Munden nær. Efter en Maaneds Tids Forløb er de i Stand til at æde Insekter, Regnorme, Snegle o. 1., som Moderen slæber sammen til dem, og bløde Frugter, naar hun bringer dem saadanne. Sommeren igennem følger de Moderen paa hendes natlige Udflugter, men om Efteraaret splittes Kuldet, og hver enkelt søger sig et passende Sted ud til Vintersøvnen. Pindsvin er lette at tæmme og holde i Fangenskab; hvor der er mange Mus, er de slet ikke uefne til at fordrive disse, der lige saa lidt holder af deres Naboskab som af en Kats. Mærkelig er disse Smaadyrs Uimodtagelighed for visse Gifte. Ikke nok med at de æder Insekter, spanske Fluer f. Eks., som virker dræbende paa andre Dyr, de taaler ogsaa uden mindste Skade Bid af giftige Slanger, som f Eks. af vor almindelige Hugorm. Sætter man en saadan ind til et i et Bur eller en Kasse indespærret Pindsvin, vil dette, især hvis det ei sultent, snart kaste sig over Slangen. Uden i mindste Maade at bekymre sig om de Bid, denne bibringer det, søger det at faa fat i dens Hoved, som det knuser mellem sine Tænder for derefter at æde saa meget af den, som det magter. Dets Blodserum indeholder formodentlig Stoffer, der neutraliserer Slangegiften. I Forhold til Mennesket og Kulturen maa Pindsvinet siges at være et nyttigt Dyr, der burde fredes overalt, som det i Reglen fredes hos os. Vi bruger jo ikke at spise det, skønt der baade skal kunne koges en god Suppe paa det, og skønt det stegt paa rette Vis i sin Hud og »indbagt« i et Lerhylster skal give en velsmagende Steg. Spidsmusene forekommer hos os i 3 Arter: Den al mindelige Spidsmus (Sorex vulgaris), Dværgspidsmusen (S.pygmæus) og Vandspidsmusen (Crossopusfodiens). Ligesom de alle er paa Størrelse med Mus af forskellige Arter, kan de ogsaa ved et flygtigt Blik ligne saadanne. Men har man dem i Haanden, vil man snart se, at de hører en anden Pattedyrorden til, bl. a. har de ganske anderledes byggede Tænder, ligesom deres Snude- parti er trukket ud til en virkelig 1 ryne. For øvrigt har de lave Ben, smaa, fine Poter, lang, sparsomt behaaret Hale og blød, tofarvet Pels, sort paa Ryggen, graahvid paa Bugen med Overgange paa Siderne af rødt eller graabrunt. Den almindelige Spidsmus bebor største Delen af Europa og holder til i Haver, paa Marker og i Skovhegn, medens den om Vinteren søger ind til Menneskeboliger, hvor den da træffes talrigt i Stalde og Lader, undertiden ogsaa i selve Beboelseslejlighederne. Ude i det frie fæster den Bo i Revner i Stendiger, gamle Muse- eller Muldvarpegange °g lignende Steder, medens den selv kun graver ganske overfladiske Gange i meget løs, helst nylig bearbejdet Jord. Den formerer sig stærkt, idet Hunnen i Forsommeren føder 37