Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. 3o8 indtil io Unger i en blødt udforet, varm Bo mellem Sten, Trærødder eller lignende. De patter kun Moderen kort Tid og maa saa sørge for sig selv. Spidsmusene er yderst graadige, og intet levende, som de paa nogen Maade form aar at overvælde, gaar Ram forbi. De som alle andre insektædende Dyr trænger til megen og hyppig Føde; Sult dræber dem meget snart. I Reglen lever de ensomt, hver for sis; kun i Parringstiden slaar Han og Hun sig sammen en Stund, men træffes de efter denne, ud- spinder der sig ofte en Kamp paa Liv og Død. Dog turde deres Ufordragelighed være ble- ven noget overdreven, ligesom der i det hele er fortalt en storartet Masse Røverhistorier om disse Smaadyr, til hvilke der stedvis har knyttet sig megen Overtro. Navnlig har den i Mellemeuropa saa overordentlig almindelige, men i Norden ikke forekommende Hus- spidsmus (Crocidura Araneus) været beskyldt for de frygteligste Ting. Ikke nok med at den skulde dræbe alt Slags Fjerkræ, blev dens Bid anset for at være selv Mennesker lige saa farligt som Hugormens eller andre Giftslangers. Pure Overtro naturligvis. Fig. 162. Spidsmus. g I Blandt de herhen hørende, det palæarktiske Omraade beboende Arter bør endnu nævnes den to sk an ske Spidsmus (Sor ex toscanus), det mindste af alle kendte Pattedyr, en Flagermuseart maaske undtagen. Den er kun s1/9 Ctm. lang, den 21/« Ctm. lange Hale fraregnet, og dens Vægt kan altsaa kun udgøre nogle faa Gram. Hvilket Spillerum mellem den og en Grønlands- eller Blaahval paa 150.000 Kilo! Et af vore almindeligste, men tillige mærkeligste Dyr erMu Id varpen ( Talpaeuropæa), hvis Navn i Parentes bemærket vistnok ikke stammer fra, at den graver i Mulden, men fra, at den opkaster Smaahøje (oldn. Mylr). Den er navnlig værd at lære nærmere at kende, fordi den er saa stærkt omdannet ved og tilpasset til et underjordisk, gravende, lysforladt Liv, der har sat sit Præg saavel paa dens Skikkelse i sin Helhed som paa. mange enkelte Træk i dens anatomiske Bygning. Straks vi tager en Muldvarp i Haanden, lægger vi Mærke til dens langstrakte Pølse- form, fortil løbende ud i den lange, spidse og bevægelige Tryne, som indvendig er af- stive! ved en stærk Bruskdannelse. Øjne og Øren spejder vi forgæves efter, vil vi have de første at se, maa vi omhyggeligt eftersøge dem inden for Haarene, eller vi maa slippe