Vor Klodes Dyr 1

z 10 DE PALÆARKTISKE DYR. bevæger den sig med stor Hurtighed, hvilket man kan maale ved at stikke en Række Græsstraa ned i en ikke for dybtliggende Gang og skræmme den op; efterhaanden som den, idet den flygter, rører ved Straaene, bevæger disse sig da synligt. En Muldvarpebo er meget sammensat, hvis man til den vil regne ikke blot den Hule, hvori Dyret har sit Leje, men ogsaa alle de i Forbindelse med den staaende, i forskelligt Øjemed anlagte Gange. Muldvarpens egentlige Hovedbolig ligger en Meter eller halvanden under Overfladen helst inde under en stor Sten, et Dige, etTræ o. 1. Den bestaar af en rum- melig, glatvægget Hule eller Kedel, omgiven af to ringformede Tunneler, en mindre over, en større under eller i dens Niveau. Kedelen er varmt udforet med tørre Plantedele og benyttes navnlig om Vinteren. Fra den udgaar opad 3 Gange, som fører til den øverste Ringtunnel, nedad en, der munder ud i den ofte meget lange Gang, som sætter Boen i Forbindelse med Dyrets Jagtdistrikt. Den øvre Ring staar atter i Forbindelse med den nedre ved flere korte Rør, og ud fra den sidste fører indtil en halv Snes Gange, der alle Fig. 164. Muldvarpens Bo. udmunder i den ovenfor nævnte Hovedgang. Bliver Muldvarpen forstyrret i sin Kedel, f. Eks. af en Brud, kan den altsaa flygte ad mange forskellige Veje, der er saa indviklede, at Forfølgeren let maa kunne løbe sur i dem. Men hvad Vej den end vælger, vil den dog omsider komme ud i Hovedgangen, fra hvilken atter et helt System af hinanden krydsede Sidegange udgaar. Et eller andet Sted mellem disse Sidegange, altsaa i Muldvarpens egentlige, fra dens Hovedbo ofte temmelig langt fjernede Jagtdistrikt anlægges om Foraaret en anden rum- melig Hule, der tjener til Sommerbo og for Hunnens Vedkommende til Ynglerede. Ogsaa den staar i Forbindelse med flere Gange, saa der er flere Udveje fra den, men et typisk System af Ringtunneler er den ikke omgiven af. Den ligger højere i Jorden end Vinterboen, kun en halv Meter eller saa under denne, og over den hvælver sig gerne et særlig stort Muldvarpeskud; den er blødt og varmt udforet. Jagtgangene strækker sig over et ofte ret stort Areal, der tegner sig tydeligt nok oven paa Jorden ved de talrige Muldskud. Hver Gang ender med et saadant, idet Muldvarpen, der stadigt maa grave nye Gange for at skaffe sig Føde, skubber den Jord, den ikke er i Stand til at trykke ud til