Vor Klodes Dyr 1

SPÆTTERNE. 3^ Op ad lodrette eller skraanende Træstammer løber eller rettere hopper Spætterne sikkert og hurtigt i Sæt paa Sæt, undertiden ligesom Egernet i Skruelinier. De sover endog ofte siddende paa hule Træers indvendige Vægge, ligesom Ungerne ikke sjældent ses fastklamrede saaledes i Redehullet. lil Gengæld for, at de er i Stand til med Lethed at bevæge sig i og paa Træerne, er Spætternes Llyveevne kun maadelig udviklet. Vingerne er korte og Flugten lidet udhol- dende. Saa snart en noget længere Strækning skal tilbagelægges, flyver de i Bølgelinier, hævende sig et Stykke skraat op i Luften ved en Række hurtige Vingeslag og derpaa da- lende et tilsvarende Stykke med indtrukne, ubevægede Vinger, ligesom glidende skraat nedad ved den Fart, de opnaaede under Flugten opad, og ved Faldhastigheden. De indlader sig ikke gerne paa at flyve langt uden Hvil, men de kan dog, naar saa skal være, holde sig paa Vingerne adskillig Tid i Træk. Livlige og urolige er Spætterne, altid i Bevægelse Dagen igennem; snart løber de op ad 1 ræstammer og slaar et Slag hist og her med Næbbet, snart arbejder de ihærdigt i et trøsket Træ, snart flagrer de fra Sted til Sted. Deres skarpe Skrig høres ofte i Skoven, og den bankende Lyd, deres Tømmermandsarbejde frembringer, er kendt for enhver, der li2ir færdedes noget i denne. De er lidet selskabelige og ses kun undtagelsesvis flere i Følge, i Almindelighed holder de sig uden for Yngletiden hver paa sit Omraade. Gen- nemgaaende er de Standfugle, som ugerne forlader deres en Gang valgte Hjemstavn, saa- længe den yder dem den nødvendige bøde og passende Træer til Bo. Men med det sidste kniber det ikke sjældent nu om Stunder, da ingen gamle, hule eller sygelige Træer taales i en vel plejet Skov, og saadanne kan Spætterne ikke undvære. De bygger og bor nemlig i Træbuller, enten i saadanne, der er dannede af Naturen, eller, og helst, i selvlavede. Disse sidste udhugger de, undertiden i indtil en halv Meters Dybde med deres kraftige Næb, men kun i I ræer, hvis Ved er skørnet ved Sygdom. I Nødstilfælde angriber de dog ogsaa et sundt, blødveddet Træ: en Pil, Poppel el. lign. Hver enkelt Spætte danner et ikke ringe Antal saadanne Huller, der bruges ikke blot til Ynglebo, men ogsaa til Sovepladser hele Aaret om. Og Reden anlægger de aldrig to Aar i Træk i samme Hul, men de hugger sig et nyt hvert Aar. Desuden er de underlig lunefulde med Hensyn til deres Huller. Man kan ofte se dem forkide et næsten fuldt fær- digt for at begynde paa et andet i et andet Træ, uden at det er muligt at begribe, hvorfor de er utilfredse med det første. Alle Slags bark- og vedborende Insekter, samt disses Larver og Pupper udgør Spæt- ternes almindeligste Føde, men foruden dem æder nogle Arter ogsaa store Mængder af Myrer og Myrepupper, som de graver ud af Tuerne og fanger paa deres klæbrige Tunge. Ogsaa Bistader kan de, navnlig om Vinteren, finde paa at antaste, idet de hugger Hul paa dem for at faa fat paa Bierne og disses Yngel. Træfrø, Nødder og Bær fortærer de afog til. Tidlig paa Foraaret kommer der Uro over Spætterne; man hører nu i Skoven deres kaldende Skrig og en ejendommelig trommende Lyd, som Hannen frembringer ved hurtige Næbstød mod en tør, frønnet Trægren. Derved lokkes Hunner og konkurrerende Hanner til, med hvilke sidste 1 rommeslageren ofte indleder en forbitret Kamp. Har Mage fun- det Mage, holder de sammen Yngletiden igennem, og skiftes til at ruge de 4 til 10 hvide, glinsende Æg i Bunden af det omhyggelig udhuggede, dybe Redehul uden andet Under- lag end nogle af de løshuggede Spaaner. Ogsaa Ungerne hjælpes de med at made, men