Vor Klodes Dyr 1

fj DE PALÆ ARKTISKE DYR. naar disse er store nok til at følge Forældrene ud i Livet, spredes Familien snart, og hver lever nu sit Liv ensom og frændesky til næste Vaar. At Spætterne er nyttige Fugle, kan der ikke være Tvivl om. De er gode Forbunds- fæller for Forstmanden i Kampen mod træødelæggen de Insekter og bør derfor fredes overalt, skønt deres Betydning som Insektødelæggere næppe nogen Sinde bliver stor. De er for faatallige til at udrette noget betydeligt. Den palæarktiske Region linser i sine forskellige Skovstrøg et stort Antal Spættearter, af hvilke nogle udelukkende holder sig til Naaleskove, andre til Løvskove, atter andre til dem med blandet Bestand. Hos os forekommer adskillige Arter, af hvilke den sto re Flagspætte (Piens major) er den almindeligste og træffes yngiende i de fleste af vore Skove. Den er en smuk, broget klædt Fugl paa Størrelse omtrent med en lille Turteldue. Dens Hovedfarver er sort, hvidt og rødt, fordelte i større sammenhængende Partier, i Striber og Pletter. Dens Hjem er det ganske Europa og Nordasien, medens nærstaaende Arter erstatter den i til- stødende Egne. I Norges og S verrigs sydligere Dele er den almindelig. Mindre hyppig er hos os Mel lem flagspæt ten (P. -medias), der er betydelig mindre og kendelig ved sin karmesinrøde Hætte (Isseplet). Den holder sig mere til Løvskove og gaar ikke saa langt mod Nord; i Norge er den saaledes ukendt og i Sverrig træffes den kun i det sydligste. Om Vinteren fortærer den mange Bær og Nødder, hvilke sidste den, ligesom dens større Slægtning, presser fast i Træsprækker, naturlige eller huggede af den selv, hvor den saa hakker Hul i dem med sit stærke Næb for at komme til Kærnen. Den lille Flagspætte (P. minor), der bebor Europa, Nordafrika med de azoriske Øer og en Del af det vestlige Asien, er almindelig overalt i Skandinavien, hvor der er Løvskove eller dog Løvtræer. Rene Naaleskove skyr den derimod, skønt den gerne æder Frø af Grankogler, som den sætter fast i Barkrevner for rigtig at kunne komme til at be- arbejde dem. I Danmark yngler den ikke, om den end er set her nogle Gange. Den er ikke stort større end en Graaspnrv og ligner i Farver de andre Flagspætter, af hvilke endnu een Art, den hvidrygge de Flagspætte (P leuconotus) forekommer i Norge og Sverrig. Den tretaaede Spætte (P. tridaetylus) mangler ganske Bagtaaen; den ligner i Pjer- dragt Flagspætterne, og Hannen har en gul, Hunnen en hvid Hætte. Det nordlige Europa og Asien lige til Stillehavet er denne Arts Hjem, og den er almindelig i Norge og Nord- sverrig, men ukendt hos os. Den er noget mindre end den store Flagspætte. Den største europæiske Art er Sortspætten (P. martius), en Fugl paa Kragens Stør- relse, sort over det hele paa nær en rød Plet, der hos Hannen dækker Issen, medens den hos Hunnen har Plads i Nakken. Det er ganske mærkeligt, hvor ofte denne stærkt farvede og afstikkende Plet paa Hovedet kommer igen hos Spætterne. Sortspætten forekommer i største Delen af Europa og i Asien Nord for Himalaya overalt, hvor der findes store, sammenhængende Skovstrækninger. I Norge og Sverrig er den temmelig almindelig, hos os derimod ses den kun nu og da ved Vintertide. Den er munter og forsigtig, skyr Mennesker og holder til dybt inde i ensomme, mørke Skove, hvor den ofte ses flyve un- der skarpe Skrig fra Træ til Træ og høres hamre ivrigt i Stammerne med sit stærke Næb. Grønspætten (P. viridis) er noget mindre end Sortspætten og let kendelig ved Kroppens grønne Farve og den røde Hætte. Den er udbredt over Europa og Lilleasien