Vor Klodes Dyr 1

24 VOR KLODES DYR. lever der eet Slags Træpindsvin, i de vestlige en anden, men nær beslægtet Art; og paa lignende Vis er mange af de østlige Staters Fuglearter i Vesten repræsenterede af andre, meget nærstaaende. Selv hvor beslægtede Dyreformer lever i samme Egn, holder hver sig sædvanlig til sin bestemte Lokalitet og har sine særlige Livsvaner, hvorved gensidig Konkurrence saa vidt muligt undgaas. For Planternes Vedkommende, der jo i langt højere Grad end Dyrene er bundne til samme Plet, er denne nøje Forbindelse mellem den en- kelte Art og dens bestemte Lokalitet endnu mere fast. Enhver, der har gjort floristiske Iagttagelser, vil af egen Erfaring kende en Mængde Eksempler herpaa; og det er netop i Overensstemmelse med dette Princip, naar Landmanden saar Blandingssæd. »Det er ved Forsøg blevet godtgjort, at dersom man besaar et Stykke Jord med een Art Græs og en lignende Plet med flere Arter, der tilhører bestemt adskilte Græsslægter, saa avler man et større Antal Planter og en større Vægt Hø paa det sidste Jordstykke. Det samme har vist sig at være Tilfældet, naar man saaede een Hvedevarietet paa. et Stykke Jord og en Blanding af Hvedevarieteter paa et andet, lige saa stort Stykke.« (Darwin.) Med andre Ord: jo større Forskel mellem Organismerne, desto flere kan der trives indenfor samme Omraade. Dermed staar rimeligvis ogsaa i Forbindelse, at netop de af Naturen bedst be- gunstigede Skove — Tropernes — i Modsætning til Skovene i de fleste koldt tempere- rede Lande forbavser ved en overvældende Rigdom paa Arter, en Bestand saa mangfoldig og broget, at man ofte maa gaa længe, inden man finder to, i og for sig slet ikke sjældne Træer af samme Art. Det var paa denne Kamp for Tilværelsen, der raser overalt, selv bag Naturens mest smilende Maske, at Darwin byggede sin geniale og dog saa simple Teori om Kvalitetsval- get eller Naturens Udvælgen af de Individer, der er mest nøje tilpassede til deres Livs- betingelser. Denne Teori er, som Darwin selv siger, »Malthus’ Lære anvendt med mange Gange forøget Styrke paa hele Dyre- og Planteriget.« Allerede 1798 gjorde den engelske Fig. 14. To Hundekranier. Eksempel paa Racevalgets Indflydelse. (Kraniet til venstre af Buldogge.) Præst Thomas Malthus opmærksom paa, at Jordens Folkemængde vokser efter geometrisk Maalestok, altsaa stadig fordobles (2, 4, 8 o. s. v.), medens Næringsværdierne samtidig kun tiltager efter arithmetisk Maalestok (1, 2, 3 o. s. v.), hvorfor kun de mest begunstigede In- divider forbliver i Live. I 1838 bliver Darwin tilfældig bekendt med denne Teori, og i samme Nu gaar dens uhyre Rækkevidde op for ham. Endnu fortsætter han dog i over tyve Aar med utrættelig Taalmod at indsamle Bevismateriale og først i 1859 udgiver han det 19de Aarhuudredes mest betydningsfulde Værk, Bogen om Arternes Oprindelse, hvor- ved Udviklingslæren omsider fik fast Grund under Fødderne.