Vor Klodes Dyr 1

KAMPEN I NATUREN. 23 Landets egen Bi, der mangler Braad. I Rusland har en lille Kakerlakart fra Asien fordre- vet en større indenlandsk Form. I Skotland er Misteid roslen (n. Dobbeltrosten) i den sidste Menneskealder taget stærkt til i Antal paa Bekostning af Sangdroslen (n. Maaltro- sten), som er bleven langt sjældnere; og i Dele af de forenede Stater har en Svaleart ligele- des fortrængt en anden, nærstaaende Form. Visse Bjærg varieteter af Faar æder Græsset bort for andre Bjærgvarieteter, saaledes at Faareopdrætterne maa holde hver Varietet for sig, hvis han ikke vil risikere, at det ene Hold dør af Sult. Og saaledes kunde der, — sær- lig hvis man medtager Planterne, — anføres en Mængde Beviser paa, at Tilværelseskam- pen — hvor haard den end ellers kan være — næsten altid raser haardest mellem Indi- vider af nærstaaende eller, som i sidste Tilfælde, af samme Art. At det maa være saa, er i og for sig naturligt nok; thi Individer af samme eller nær- beslægtede Arter vil mere eller mindre udfylde den samme Plads i Naturens Hushold- ning, foretrække de samme Opholdssteder, opsøge den samme Føde og udsættes for de samme Fjender og Farer. Hvis altsaa en Art eller Race har nogen, om end nok saa ringe Fordel fremfor sine nærmeste Konkurrenter, f Eks. i sin Evne til at modstaa Klimaets Indflydelse, til at finde Føde, til at undgaa Farer eller til at leve længere og formere sig yppigere, vil den tage stærkere til i Mængde end Medbejlerne. Nogen direkte, legemlig Kamp, hvori den stærkere Part dræber den svagere, behøver slet ikke at finde Sted — selv om dette i nogle Tilfælde sker; thi mange andre Faktorer end de rent fysiske Kræf- ter virker bestemmende for Eksistensen. Kampen i Planteriget gør dette særlig indlysende. For at anføre et Par Eksempler efter Darvin: »Saar man forskellige Hvedevarieteter sam- men, og man saa gensaar den Blanding, som den første Udsæd har givet, vil nogle af de Varieteter, der bedst passer til Jordbunden eller Klimaet, eller de, der af Naturen er de giftigste, trives fremfor de andre, give mere Sæd, og som en Følge heraf vil de i Løbet af nogle faa Aar ganske have undertrykt de andre Varieteter. For at vedligeholde en be- stemt Blanding af saa yderst nær beslægtede Former som de forskelligt farvede Ærte- varieteter maa man hvert Aar indsamle Frø af hver Art for sig og ved Saaningen blande dem i et bestemt Forhold; thi regulerede man ikke den saaledes blandede Udsæd, vilde man Aar for Aar avle mindre og mindre af de svagere Sorter og til sidst slet intet.« Hvorfor den ene Varietet eller Art i hvert enkelt Tilfælde overvinder den anden, — ja det er i Regelen et meget indviklet Problem, som kun kan løses ved grundig at lære hver enkelt Organismes indre og ydre Livsforhold at kende indtil de mindste Detailler. Men at det sker, og at det maa ske, er indlysende. Dette spiller imidlertid en vigtig Rolle i to Henseender: dels betinger det i høj Grad hver enkelt Forms Udbredelse, dels indvirker det bestemmende ved Udviklingen af nye Arter. Til Belysning af det førstnævnte Forhold blot et Par Eksempler. Det er en direkte Følge af den skarpe Konkurrence mellem nærbeslægtede Former, at saadanne sjældent lever paa samme Lokalitet, men hver for sig — ligesom efter gensidig Overenskomst — trækker sig tilbage inden for bestemte Enemærker, hvor de har fundet de Betingelser, der af en eller anden Grund passer bedst netop for deres særlige Konstitution. Medens Ulven saaledes er udbredt over Europa og Nordamerika, lever dens nære Frænde, Schakalen i Sydasien og Nordafrika. Medens vor almindelige Hare (Lepus limidus) lever i Mellem- og Sydeuropa, bebos Nordeuropa af en anden Art (Lepus variabilis). I de østlige Fristater