Vor Klodes Dyr 1

22 VOR KLODES DYR. bød gode Livsbetingelser, — alle var Efterkommere af de fha oprindelig indførte Stykker. Forvildede Æsler var et halvt Aarhundred efter deres Indførelse saa almindelige paa Quitos Højsletter, at en spansk rejsende skildrer dem som en Plage. De græssede i store Hjorde, der, hvis en Hest kom ind imellem dem, faldt over den og bed og sparkede den, lige til den døde.-----Ogsaa Svin tog Columbus med sig til St. Domingo, hvorfra Spa- nierne senere førte dem over til Fastlandet; og saa hurtig formerede de sig, at man halv- tredsindstyve Aar senere kunde træffe dem i Mængde over store Strækninger af Verdens- delen lige fra 2;0 nordlig til 400 sydlig Bredde. I Australien har de i det sidste Aarhun- drede indførte Svin formeret og forvildet sig i en saadan Grad, at de er bievne til alvorlig Skade for Landbruget, og at man i en enkelt Provins i Løbet af tyve Maaneder har kunnet nedskyde 25.000 forvildede Svin. Men endnu større Landeplage er dog de indførte Kani- ner bievne i denne Verdensdel, hvor faa eller ingen Rovdyr kunde sætte en Stopper fol- deres store Formeringsevne. Det er en bekendt Sag, at Regeringen paa alle mulige Maa- der, men hidtil uden noget tilfredsstillende Resultat har søgt at standse deres foruroligende Tilvækst og udlovet betydelige Pengepræmier for et sikkert Middel til deres Udryddelse. Et enkelt Tal illustrerer deres uhyre Mængde: alene fra Ny Zealand blev der i eet Aar eksporteret syv Millioner Kaninskind, hvilket beløb sig til en Værdi af 67 Tusind Pund Sterling. Mange Steder har Faareavlen lidt et føleligt Knæk eller maatte endogsaa helt ophøre paa Grund af den Skade, Kaninerne tilføjer Græsgangene. * * * De anførte Eksempler, — og Læseren vil let kunne føje flere til, — maa være nok til at vise, hvilken uhyre Udvidelsestrang der er i hele den organiske Verden, og hvorledes denne Trang kun bliver holdt i Spændetrøje ved det stærke Konkurrenceprincip og giver sig Luft i samme Øjeblik, Baandene slappes det mindste. Der er imidlertid et Forhold i denne universelle Kamp for Tilværelsen, som vi endnu ikke har berørt, men som er af den allerstørste Betydning, — nemlig det, ved første Øje- kast saa saare pessimistiske Faktum, at Kampen, Konkurrencen altid raser haardest mellem de med hinanden nærmest beslægtede Arter og sædvanlig fører til, at den ene af dem maa bukke under før eller senere. Det gamle Ord »Frænde er Frænde værst« kan altsaa anføres paa hele den organiske Natur og passer kun alt for godt der. — Forinden vi om- taler den Indflydelse, dette Forhold har paa Livsformernes hele Udvikling, skal vi belyse det ved nogle Eksempler. Her i Europa var den sorte Rotte tidligere den almindelige Art; men i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede viste den brune Rotte sig i Egnen omkring nedre Volga og ud- bredte sig efterhaanden derfra over hele vor Verdensdel, fordrivende sin sorte Frænde, der nu er sjælden i de fleste Egne eller endogsaa helt udryddet. Med Skibsfarten har den brune Rotte, — der i Modsætning til den sorte er søstærk, — faaet Borgerret over hele Jorden og paa Ny Zealand har den atter sejrrig fortrængt en Rotteart, som de indfødte, Maorierne, siges at have ført med sig fra deres oprindelige Hjemstavn. I samme Land har ogsaa den europæiske Stueflue fortrængt den oprindelige; og endelig tyder jo den ind- fødte Befolknings Aftagen paa, at Maorierne i alle Punkter vil faa Ret i deres triste Spaa- dom, der er citeret som Motto over dette Kapitel. I Australlandet har vor europæiske Honningbi, som man har indført der, fortrængt