Vor Klodes Dyr 1

KAMPEN I NATUREN. 21 maatte rive flere andre med omkuld.....« Meddeleren blev Øjenvidne til denne uhyre Sværms Vandring, som han beskriver saaledes: »Da jeg naaede ud til en Lysning ved Bredden af en Strøm, hvor jeg havde mere fri Udsigt, blev jeg aldeles forbavset ved Synet af Duerne. Med stadig samme hurtige Fart og i over Skudhøjde fløj de i en, adskillige Lag tyk Masse, saa tæt, at hvis en Bøsse havde kunnet række dem, vilde intet Skud kunne have undgaaet at sende adskillige af dem ned til Jorden. Saa langt Øjet kunde naa fra højre til venstre bredte dette uhyre Tog sig og saa ud til overalt at være lige tæt. Nys- gerrig efter at faa at se, hvor længe dette Syn kunde vare ved, tog jeg mit Ur frem for at mærke mig Tiden og satte mig ned for at iagttage Toget. Klokken var da halvto. Jeg blev siddende over en Time; men i Stedet for at tage af syntes denne mægtige Proces- sion snarere at tage til, baade i Tal og i Hurtighed. For at naa 1Hrankfort inden Aften rejste jeg mig da og drog videre. Omtrent Klokken fire om Eftermiddagen passerede jeg Kentucky Floden ved Byen Frankfort, og endnu syntes den levende Strøm over mit Ho- ved lige saa talrig og udstrakt som nogen Sinde. Endnu længe efter saa jeg store Sværme passere med en Varighed af seks til otte Minutter, fulgte af endnu andre Efternølerflokke, — alle bevægende sig i samme, sydvestlige Retning. Og saaledes blev det ved til over Klokken seks om Aftenen.« Iagttageren anslog dette Togs Størrelse til mindst to Tusind Millioner!------Bedre end noget andet giver vel denne Skildring et levende Indtryk af, hvilken umaadelig Kamp for Tilværelsen der maa finde Sted i Naturen. Naar disse saa forsvarsløse Duer, der stedse er udsatte for Efterstræbelser og tilmed har en saa ringe Formeringsevne alligevel kan opnaa saa imponerende Tal, hvor megen Udryddelse maa der saa ikke finde Sted, hvor Formeringsevnen er større, hvilket den jo er i saa godt som alle Tilfælde. Lad os antage, at et Par Spurve lægger aarlig ti Æg, — i to Hold, — og lad os tænke os, at saavel de som deres Afkom formerer sig uforstyrret videre efter samme Skala. De vilde da efter ti Aars Forløb udgøre en Familie paa over tyve Millioner Spurve! Saa skjult, men derfor ikke mindre heftig, raser Kampen i Naturen, at vi kun sjældent finder en død Spurv eller i det hele sporer synderlig til deres Kamp. Men at den maa finde Sted, viser denne og mange lignende Beregninger. At Artens Individantal virkelig ogsaa tiltager enormt, naar den udsættes for nye Betingelser, hvor Konkurrencen, i hvert lHald til at begynde med, er mindre haard, beviser vor europæiske Husspurvs Masseoptræden i de forenede Stater, hvor den er bleven en ren Landeplage. I det hele frembyder de europæiske, indførte Dyrs Udbredelse i Amerika og i Australien en Række udmærket slaaende Eksempler paa, hvorledes enhver Art formerer sig med rivende Hast, hvor fremmede Naturforhold ophæver Hjemstavnens Skranker, og Kon- kurrencen endnu ikke har faaet Tid at skabe nye. Selv store Dyr, der yngler forholdsvis langsomt, som Hornkvæg og Heste, viser forbavsende Eksempler paa hurtig I iltagen. Paa sin anden Rejse lod Columbus nogle faa Stykker Hornkvæg blive tilbage paa Øen St. Domingo, og de forvildede og formerede sig saa stærkt, at det, kun 27 Aar se- nere, ikke var ualmindeligt at træffe Hjorde paa fire Tusind indtil otte Tusind Stykker. Senere førte Spanierne Kvæg herfra over til Meksiko og til andre Dele af Amerika, og kun 6; Aar efter Meksikos Erobring eksporterede de 64.350 Huder herfra og 35.444 fra St. Domingo. — Paa Pampassletterne omkring Buenos Ayres levede der ved Slutningen af det 18de Aarhundrede omtrent tolv Millioner Køer og tre Millioner Heste, der — lige- som de mange andre store Flokke, der fandtes overalt i Amerika, hvor aabne Græsgange