Vor Klodes Dyr 1

20 VOR KLODES DYR. turens Økonomi fødes Kampen og den haarde Konkurrence. — For at tage nogle Eks- empler: En eneste Spyflue avler omtrent 20.000 Larver, og disse vokser saa hurtigt, at de i Løbet af fem Dage naar deres fulde Størrelse. Derfor udtalte ogsaa den store svenske Naturforsker Linné den tilsyneladende Paradoks, at en død Hest vilde blive opædt lige saa hurtigt af tre Spyfluer som af en Løve! Da Larverne kun forbliver fem, seks Dage i Puppestadiet, vilde et eneste Spyfluepar allerede efter fjorten Dages Forløb kunne være tusindfold forøget. Og hvis man gik ud fra, at Formeringen fastsattes efter denne Skala de tre Sommermaaneder igennem, vilde hver Flue, der eksisterede ved Sommerens Be- gyndelse efter dennes Slutning have ikke mindre end: 100.000.000.000.000.000.000 Ef- terkommere* — rimeligvis et større Antal Spyfluer, end der eksisterer paa samme lid i hele Verden! Og her er.endda kun Tale om en eneste Flueart. Hvis de Tusinder, der eksisterer og har en lige saa stærk Formeringsevne, ikke stadig var udsat for Kampen for Tilværelsen, »vilde hele Atmosfæren blive fyldt med Fluer.« Der maa altsaa finde et uop- hørligt Massemyrderi Sted; og dog sporer vi saa godt som intet dertil, skønt det redder os baade fra Hunger og Pestdød. — Der findes imidlertid Dyr, som har en endnu stær- kere Formeringstendens. En Torsk kan saaledes i Løbet af en Sommer lægge ni Millioner Æg, — vilde altsaa efter faa Aars Forløb bogstavelig fylde Verdenshavene med sine Efter- kommere, hvis ikke Naturen selv satte en Stopper for denne Mulighed! Som Eksempel paa det modsatte — at en Art godt kan være umaadelig talrig uden at være synderlig frugtbar — kan anføres Fulmarstormfuglen, (ri. Havhesten eller Stormfug- len) der kun lægger eet Æg og dog anses for at være den af alle Fuglearter, som tæller det største Individantal. Som et andet slaaende Bevis paa, at Individantallet ikke behøver at staa i Forhold til Frugtbarheden, men er afhængig af en Mængde, ofte meget indviklede og gaadefulde Forhold kan citeres en Naturforskers Meddelelse om et Tog af nordameri- kanske'Vandreduer (Ectopistes migratorius)— en Fugl, der i det højeste lægger to Æg, hvorar som Regel tilmed kun det ene kommer til Udvikling. »Ikke langt fra Shelbyville i Staten Kentucky var der for omtrent fem Aar siden en Rugeplads, som, strækkende sig gennem Skovene i Retning fra Nord til Syd var adskillige (engelske) Mil bred og sagdes at være henved 40 Mil lang. Paa dette Omraade var saa godt som hvert Træ bedækket med Re- der, hvor som helst Grenene kunde bære dem. Duerne begyndte at samles den 10de April og forlod Stedet fuldstændig tilligemed deres Unger inden den 25de Maj. Saa snart Un- gerne var udvoksne, og forinden de forlod Rederne, mødte store Folkeskarer rundt om frade tilstødende Egne, medbringende Fragtvogne, Økser, Senge, Køkkenudstyr, — mange ledsagede af Familie, — og lejrede sig dagevis ved dette umaadelige Spisekammer. Flere meddelte mig, at Larmen var saa stærk, at deres Heste blev forskrækkede, og at det var vanskeligt at høre hinanden, uden hvis man brølede hinanden ind i Øret. Jorden var be- dækket med knækkede Grene og nøgne Dueunger, der var styrtede ned, og hvormed Hjor- der af Svin delikaterede sig. Store Flokke af Høge, Musvaager og Ørne svævede oppe i Luften og snappede lystig væk af Ungerne i Rederne. Fra en Højde af tyve Fod og op til Trætoppene frembød Synet af Skoven et uafbrudt Virvar af sammenklumpede, flagrende Duemasser. Deres Vingeslags buldrende Torden blandedes med den hyppige Bragen af fældede Stammer. Thi nu var Økserne komne i Brug til at omhugge de Træer, der syntes tættest bedækkede med Reder, og man søgte at fælde dem saadan, at de i deres Fald * »One hundred millions of millions of millions» (Wallace: »Darwinism« S. 25).