DE PALÆARKTISKE DYR.
Fig. 168. Vendehals.
en Slange for derved at skræmme Angriberen, men det er dog vist tvivlsomt, om dens
Grimasser virkelig kan skræmme de Rovdyr, der efterstræber den.
Næppe har de første, lysegrønne Blade vist sig paa Træer og Buske, før Skoven gen-
lyder af Gøgens, n. Gjøg (Cuculus canorus), glade Parringsraab, og selve Fuglen er da
ikke vanskelig at faa Øje paa, da den har Ærinde mangesteds og er i Bevægelse største
Delen af Dagen. Spætterne har den in-
gen synderlig Lighed med; dens Næb
er svagt, let bøjet og kun middellangt;
de spinkle Fødders 4de Taa kan drejes
bagtil, men sidder ikke fast i denne Stil-
ling. Vinger og Hale er lange, og den
er derfor en fortrinlig Flyver. I Farve
har den nogen Lighed med Spurve-
høgen, som den ogsaa minder en Del
om i Flugten. Dette har givet Anledning
til den taabelige Fabel: at Gøgen om
Efteraaret bliver til en Høg, en Folke-
tro, der endnu langt fra er uddød. Det
at den, med god Grund, er forhadt og
forfulgt af Smaafuglene i samme Grad
som Høgen, har maaske ogsaa bidraget
noget til den underlige Histories Op-
komst.
Gøgen er en Trækfugl, der om Som-
meren bebor hele Europa, Nord- og
Mellemasien. Den er almindelig i Dan-
mark saavel som i Skandinavien lige til
Norges nordligste Landskaber. Dens
Ankomst falder hos os i Slutningen af
April, og de gamle Fugle drager bort
igen allerede i August. Men langt ind
i September kan man i Jylland, hvis
Hedeegne vrimler af Gøge, støde paa
fuldvoksne og flyvekraftige Unger.
Insekter og Insektlarver er Gøgens
væsentligste Føde, om den end af og til
maaske æder nogle faa, saftige Bær til Afveksling. Navnlig efterstræber den visse Som-
merfugles laadne Larver, hvis Haar sætter sig fast i dens Mave, saa denne indvendig kan
være ganske besat med dem. Vintermaanederne tilbringer den i de tropiske Lande, de
europæiske Gøge i Afrika helt ned til Kap.
Saa snart Gøgen ved Foraarstide kommer til Norden, opsøger den det Sted, hvor den
kom til Verden, og hvor den, hvis den er ældre, siden da har tumlet sig hver Sommer.
Man har set og hørt den samme Gøg, kendelig paa en Ejendommelighed ved Udseendet
eller Stemmen, i indtil 32 Aar paa samme Sted. Hannen forsvarer'sit en Gang valgte