Vor Klodes Dyr 1

326 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 170. Ringdue-Rede med Æg. Flyver hun saa hen til ham, forstummer han og udstøder kun nu og da en enkelt dyb, om det inderligste Velvære vidnende Hu-Lyd. Til Kurmageriet hører ogsaa Hannens Flyvekunster, der bestaar i forskellige af stærk Vingeklapren ledsagede Sving. Har et Par fundet hinanden, bliver de sammen i alt Fald den Sommer og hjælpes ad med at bygge Rede, hvis de ikke kan finde en gammel Krage- eller Egernbo. De slæber noget tørt Pindeværk sammen og danner deraf et tilsyneladende usolidt, fladt Gulv mel- lem nogle Grene. I denne tarvelige Rede lægges 2 hvide Æg, som ruges skiftevis af begge Forældrene. Ungerne fodrer de som alle Duer i Begyndelsen med en fra Kroen opgylpet, hvidlig, tykflydende Masse, senere med Frø, Korn o. 1. Der opklækkes hos os regelmæs- sigt to Kuld Unger om Aaret, eet om Foraaret, eet i Juli—August. Ringduernes Vaner er meget regelmæssige. De flyver ud for at søge Føde een Gang i Morgentimerne og een Gang ud paa Eftermiddagen, og efter hvert Maaltid besøger de et Vandsted for at drikke. Deres kæreste Kost er Træfrø, navnlig Naaletræernes, som de pikker op fra Jorden eller tager ud af Koglerne, naar deres Skæl er veget gabende fra hverandre. Agern og Bog holder de ogsaa meget af, og Aaringer rige paa dem faar dem til at blive i Norden ud over deres sædvanlige Rejsetid i September el- ler Oktober. Paa nysaaede Marker samler de Korn, og hvor de kaster sig over saadanne i større Flokke, kan de gøre en Del Skade. Skovduen (P. oenas) er betyde- lig mindre end Ringduen og mang- ler dennes hvide Halspletter. Den forekommer i Europa, i Nordvest- afrika og Vestasien og er i Norden Trækfugl. Hos os er den sjældnere end Ringduen, men mangler dog ikke i Egne med tilstrækkelig Skov. I det sydligere Sverrig og Norge er den almindelig. Den kommer og rejser paa samme Tid som Ringduen og har mange Livsvaner fælles med denne, men er mindre sky, Hannens Kurren lyder anderledes, som et simpelt Hu-u, Hu-u, og den bygger Rede i hule Træer, helst Ege. Den lever ikke saa meget af Træfrø, men søger mere ud paa Markerne efter Korn. Nær beslægtede med Skovduerne er Turtelduerne, af hvilke een Art træffes ret hyppigt hos os, skønt det er tvivlsomt, om den yngler her, den lille Turteldue (Turtur auritus) nemlig, der ikke er stort større end en Drossel (n. Trost). Mellem- og Sydeuropa, Vestasien og Nordvestafrika er dens Hjem, fra hvis nordligere Dele den om Vinteren drager til Syden, hvor den derfor paa denne Aarstid ofte ses i store Flokke. Fra gammel Tid af har Turtelduen været yndet; den er bleven besungen og lovprist for sin Blidhed og sin ægteskabelige Troskab. Dens kælne, vellydende Kurren, Hannens ømme Kur-