Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
NATRAVNEN. 327 mageri til sin Mage, dens nydelige lille Skikkelse og smukke, til Dels metalglinsende Farver kan heller ikke andet end indtage alle, der har Lejlighed til at iagttage den. En enkelt Gang er den store Turteldue (T. rupicola), der egentlig hører hjemme i det østlige Asien, bleven skudt i Jylland, medens den oftere er truffen baade i Norge og Sverrig, hvor ogsaa den lille Turteldue jævnlig ses. I Tyrkiet yngler en Art (T. intercedens), der er nær beslægtet med den afrikanske Latter due, som ofte ogsaa hos os holdes i Bur under Navn af Turteldue. Til Skrigernes Orden hører ogsaa en i mange Retninger ejendommelig Fugl: Nat- ravnen (Caprimulgus euro- pæus). Dens natlige Levemaade, dens lydløse Flugt, dens Vane undertiden at følge vejfarende et langt Stykke, naar den mø- der dem om Natten, dens ejen- dommelige Stemme m. m. har givet Overtroen noget at ar- bejde med. Allerede dens latin- ske Navn: Gedemalkeren min- der om, at den er bleven be- skyldt for at suge Mælken fra Gederne om Natten, medens andreSagn og overtroiske Fore- stillinger gør den til en Heks, et Genfærd o. lign. Indrømmes maa det, at der er noget paafaldende ved dens Udseende. Det lille Hoved, med det dybt kløvede Gab og dog saa lille Næb, de lange Vinger og Hale, de korte Ben og spinkle Fødder viser straks, at vi har for os en Fugl med ejen- dommelige Livsvaner. Over- rasker man om Dagen en Nat- ravn siddende, som den plejer, udstrakt langs en tyk Gren lavt i et Træ eller paa Jorden, flyver den ikke op straks, men trykker sig fladt ned mod Underlaget, med hvilket dens mørke Farver paa en beundringsværdig Maade falder sammen. Med halvaabne, blinkende Øjne følger den den kommendes Bevægelser, for først at forsvinde med lydløs Flugt, strygende lavt hen over Jorden, naar man tror at kunne gribe den. Ud paa Aftenen kommer der Liv i den. Den flyver da tyst om for at fange store In- sekter, navnlig Natsværmere, ofte staaende stille i Luften under hurtige Vingeslag som en Rovfugl, naar noget vækker dens Opmærksomhed; under Flugten udstøder den af og til sit ejendommelige, ikke meget lydelige Raab. Natravnen ankommer til Norden i Begyndelsen af Maj, og Hannen begynder snart Fig. 171. Turtelduer. UJ. \ )