RAVNEN.
329
højt i Luften efter Insekter, men i daarligt Vejr sætter de sig paa Træernes Grene, fra
hvilke de styrter sig ud efter forbiflyvende Bytte, navnlig Bier, Humier, Hvepse o. 1. De
fanger ofte Honningbierne bort, lurende paa dem i Nærheden af Staderne, derfor og fol-
deres velsmagendeKødsSkyld
forfølges de stærkt i Syden.
De fanges ligesom Svalerne
paa en lille Fiskekrog i en fin
Traad, med Mading af et le-
vende, flyvende Insekt.
I Tyskland er Biæderen
enkelteGange truffen ynglen-
de, i Norden er der kun skudt
omstrejfende Individer.
Talrigst repræsenterede er
i de palæarktiske Egne af alle
Landfugle Sangfuglene,
hvis Orden mest omfatter
smaa og lidet iøjnefaldende
Arter. Kun blandt Ravne-
fuglene træffer vi nogle af
ret anselig Størrelse.
Fra Arilds Tid har Rav-
n e n (Corvus corax) vakt Men-
neskets Opmærksomhed. Un-
der dens Mærke, den var jo
Odins hellige Fugl, stævnede
Nordens Vikinger ud til Stor-
daad, og den blev senere hen
et Symbol paa Krig og Ufred.
Den fulgte Hærene paa deres
Tog og fraadsede i Valpladser-
nes Dyre- og Menneskelig;
den pillede de hængtes Knog-
ler rene i Galgerne, der til
langt op mod vorTid var lige
saa almindelige, havde vi med
en mild Overdrivelse nær
sagt, som Telefonpæle i vore Fig. 173. Ravn.
Dage, og den aad sig fed og
glinsende, naar Pest rasede. Et Ravneskrig blev holdt for ondt Varsel, og graadig som en
Ravn, tyvagtig som en Ravn o. 1. blev staaende Talemaader..
Heraf kan man slutte, at Ravnene i ældre Tid var almindeligere end nu, da de i alt
Fald hos os kun ses ret sjældent. De trives ikke rigtigt i kultiverede Egne, hvor der ikke
Vor Klodes Dyr.
40