Vor Klodes Dyr 1

3 30 DE PALÆARKTISKE DYR. er Føde og Fred nok for dem. De vil have ensomme, lidet besøgte Steder til Ynglepladser, gamle, høje Træer i store Skove, sønderrevne, utilgængelige Klipper eller forglemte, hen- smuldrende Ruiner. Kun hvor de aldrig forfølges eller forulempes, bygger de, f. Eks. i Sibirien, i Kirketaarne som Alliken (n. Kaien) hos os. Ravnen er circumpolar og forekommer fra Polarlandene mod Syd til Middelhavet og Meksiko; hvor der er Skove, holder den sig fortrinsvis til dem. Dens stærke Næb og kraftige, med vel udviklede Kløer forsynede Fødder, gør den, i Forbindelse med dens hurtige Flugt, til en for mindre Dyr farlig Rovfugl, der dog ingenlunde forsmaar Aadsler. Man har tidligere ment, at Ravnen og andre aadselædende Fugle sporede Aadslerne ved Hjælp af en højt udviklet Lugtesans, men det er sikkert ikke Tilfældet. Det er Synet, der leder dem. Det viser dem fra deres høje Stade i Luften, paa Træer eller Klipper, saavel levende Bytte som andet spiseligt, hvilket for Ravnens Vedkommende er et meget om- fattende Begreb, da den er i Ordets egentlige Forstand altædende. Levende og døde Dyr af alle Slags, Korn, Bær o. s. v., alt gaar i denne graadige Fugl. Den plyndrer Fuglebjærgene for Æg og Unger, den stjæler Kyllinger og Ællinger i Hønse- gaardene, jager Harekillinger, Rotter og Mus m. m.; ved Kysterne lever den højt paa iland- drevne Fisk og andre Sødyr, og haardskallede Muslinger tager den i Kløerne, flyver højt op i Luften med dem og lader dem falde ned for at knuses mod Klipperne, hvorefter den æder Indholdet. »Tyvagtig som en Ravn« hedder det, og i Virkeligheden har denne som andre af dens Æt stor Svaghed for alt, hvad der glimter eller glinser, saa at den stjæler og bortfører Sølvtøj, skinnende Metalstumper o. 1., naar den ser sit Snit. Tidligt paa Foraaret indtræder Ravnens Parringstid. Et Par holder sammen hele Livet, og det vil sige en Del, thi at en Ravn kan opnaa en Alder af over 100 Aar er sikkert. I Elskovsleg flyver Han og Hun højt op i Luften, omkredsende hinanden i elegante Sving, medens Hannen lader høre et klingende Raab, vidt forskelligt fra dens sædvanlige ru: Kra, kra. Reden er stor og solid, opført af Grene og Kviste og udforet med blødere Stof- fer. Den benyttes mange Aar i Træk, og da der stadigt tilføjes nyt Materiale, bliver den til sidst af stateligt Omfang og Tykkelse. Æggene er gerne 6 i Tal, som de fleste andre Ravnefugles smudsig-grønlige med brune Pletter, og begge Forældrene deltager i Rug- ningen. Ungerne er i Begyndelsen fæle at se til, nøgne, rødlige, storgabede og uformelig tykbugede. De fodres af baade Fader og Moder, der ogsaa opdrager dem og lærer dem alt, hvad det bør sig en Ravn at vide. Men er de udlærte, maa de friste Livets Eventyr paa egen Haand, thi de gamle taaler ikke, at de sætter Bo i deres Nærhed. Ravnen er klog og forsigtig og bliver, hvor den efterstræbes, yderst sky og paapas- sende. Den kender fortræffeligt en Jæger fra en mindre forlig Person og er paa det rene med Forskellen mellem en Bøsse og en Stok. Den bliver let tam og er meget fornøjelig at have til Huse paa Grund af dens Klogskab og alvorsfulde, selvbevidste Væsen. Den kan lære at tale og anvender ikke sjældent sit Ordforraad paa passende Tid og Sted. Be- rømt blev den Ravn, en tysk Rektor Heidegger ejede i det i8de Aarhundrede, og om hvilken han har givet udførlig Beretning. Den efterlignede en Mængde Dyrestammer og tilegnede sig af egen Drift mange Ord og Talemaader. Havde den gjort noget galt, for- svandt den en Tid, til den troede Sagen glemt. Den holdt streng Justits mellem Husets øvrige Dyr og havde navnlig sluttet Venskab med en Hund, hvem den fulgte overalt,