Vor Klodes Dyr 1

26 VOR KLODES DYR. og det dermed følgende Kvalitetsvalg i Naturen, saaledes som Darwin anskueliggør det ved følgende Tankeeksperiment: »Den almindelige Rødkløvers (Trifoliumpratense) og Blodkløverens (Trifolium incarna- tum) Kron rør synes ikke ved første Øjekast at være af forskellig Længde; men dog kan den almindelige Bi let opsuge Blodkløverens Honningdug, men ikke Rødkløverens, hvil- ken Plante kun opsøges af Humlebien, saa hele Agre med Rødkløver forgæves indbyder den almindelige Bi til at tage for sig af deres store Mængde af kostelig Honningdug. At Bien i høj Grad ynder denne Honningdug, er ganske vist, thi jeg har ofte, men kun om Efteraaret, set mange Bier suge af Blomsterne gennem Huller, der af Humlebierne var bidte i Kronrørets nederste Del. Den Længdeforskel mellem de to Kløverarters Kroner, som er saa ubelejlig for Bien, maa være højst ubetydelig; thi det er blevet mig forsikret, at naar man har slaaet Rødkløveren, saa bliver det andet Hold Blomsterhoveder noget mindre, og de besøges af mange Bier. Jeg ved ikke, om dette nøjagtig forholder sig saa- ledes, og jeg ved heller ikke, om man tør stole paa følgende offentligt fremkomne Beret- ning, nemlig at den liguriske Bi, der almindeligt anses for en simpel Varietet af den almin- delige Bi, med hvilken den uden nogen Vanskelighed krydses, skal være i Stand til at naa og opsuge Rødkløverens Honningdug. I et Land, hvor dette Slags Kløver fandtes i Mængde, maatte det saaledes være yderst fordelagtigt for Bien at have en lidet længere eller noget anderledes bygget Snabel. Paa den anden Side, da denne Kløvers Frugtbarhed er absolut afhængig af, at dens Blomster bliver besøgte, vilde det, dersom nu Humlebi- erne blev sjældne i en eller anden Egn, være til stor Fordel for Planten der at have en kortere eller dybere fliget Krone, saa at den almindelige Bi kunde komme til at suge af dens Blomster. Saaledes kan jeg forstaa, at en Blomst og en Bi-Art, enten samtidig eller den ene efter den anden, ganske langsomt kunde blive omformede og afpassede efter hin- anden paa den mest fuldkomne Maade derved, at alle de Individer, der frembød saa- danne smaa Bygningsforskelligheder, som var begge Organismerne tjenlige, stadigt blev bevarede.« -----------Partering, Arvelighed og Kamp for Tilværelsen er de tre urokkelige Grund- piller, hvorpaa Udviklingslæren hviler. Hvor stor en Rolle hver enkelt spiller, eller hvilke Forhold, der nærmere betinger dem, er endnu et meget uklart Problem, hvor Videnska- ben har mange vanskelige Opgaver at løse; men om deres store Betydning for Livets Udvikling paa vor Klode er alle enige. Saaledes ser vi da, at ligesom Lys og Skygge kun er to Aabenbaringer af det samme, saaledes er Harmonien og Kampen i Naturen Virkninger af de samme Kræfter: Livet og Udviklingen. Den ene kan ikke undvære den anden, og begge betinger de hin- anden. Der bliver noget stort og betydningsfuldt i vort Syn paa Naturen, naar vi først har faaet Blikket fuldt aabent herfor, og selv de ubetydeligste Fænomener omkring os faar Interesse, naar vi bestandig husker paa, »at Kvalitetsvalget Dag for Dag, Time for Time, den ganske Verden over, nøje vogter paa selv de allermindste Varieringer, forka- stende de daarlige, bevarende og samlende alle de gode; tavst og umærkeligt arbejdende paa, naar og hvor Lejlighed gives, at forbedre hvert enkelt organiske Væsens Forhold til dets organiske og uorganiske Livsbetingelser.« (Arternes Oprindelse S. 102).