Vor Klodes Dyr 1

DYRENES FARVER For den naturelskende Betragter vil det vidunderlige stedse blive tilbage; men af den Mystik, der saa længe har tilsløret denne Side af Naturen, haaber jeg at have løftet om end kun en enkelt Flig. Walla ce. For nogle Aar tilbage sad der paa en Busk i Edinburghs zoologiske Have et »vandrende Blad«, bragt hjem fra Ostindien. Den lange Rejse blev det dog til liden Glæde; thi saa skuffende lignede det et Løv, at de besøgende, hver Gang de kunde se deres Snit, befølte det ulykkelige Insekt i Tvivl om, hvorvidt det virkelig var et Dyr I Resultatet blev selvfølgelig, at »Bladet« døde som Offer for Publikums Mistillid til Katalogets og den vedføjede Etikettes Ordlyd. Den, der har færdedes i Tropernes Skove, hvor ingen Etiketter og Kataloger tjener som Pegepind, vil kunne forstaa en saadan Vantro. Selv erindrer jeg tydelig, hvilken For- bavselse der greb mig engang, da jeg, efter at være trængt ud af et brasiliansk Krat, vilde stryge en tornet Akaciegren af mit Ærme. Den brune, visne Pind var saa underlig blød at føle paa, krummede sig for Trykket og klamrede sig yderligere fast med seks lange, tynde Kviste. Først da opdagede jeg, at den næsten fodlange Gren var det Insekt, der kaldes »Spøgelset« eller »den vandrende Pind«; — og snart efter var det omhyggelig lukket inde i min Botaniserkasse for senere at ende sine Dage i et Cylinderglas med Spi- ritus! — Saaledes maatte disse to Dyr, bragt uden for deres naturlige Omraade, bøde med Døden, netop paa Grund af de Egenskaber, der paa deres egentlige Opholdssteder lod dem leve trygt, skjulte saavel for deres Fjender som for deres intetanende Bytte. ----------Den vandrende Pind og det vandrende Blad er de velbekendte Eksempler paa den Rolle, Formen og — endnu mere — Farverne spiller i Dyrenes Liv. Denne Rolle er langt større og mere omfattende, end de fleste aner. Naturens uendelig rigt nuancerede Farver glæder os alle; men kun de færreste af os tænker over, hvad Blomsternes, Fugle- nes og Insekternes straalende Farvetoner og Tegninger- egentlig betyder. Der er maaske faa Omraader, paa hvilke Forskningen siden Darwin har kastet klarere Lys end paa dette. De fleste ældre Naturforskere lod Spørgsmaalet ligge som underordnet eller Videnskaben uvedkommende, idet de simpelthen slog sig til Taals med, at Farverne eksisterede enten for at være Menneskene til Behag eller som Resultat af ukendte og gaadefulde Naturlove, som de tilmed ikke lagde synderlig Vægt paa at faa opklaret, fordi Dyrenes og Blomster- nes Farver med deres større eller mindre Vekslen inden for hver Art ansaas for »daarlige Artskarakterer« og derfor negligeredes som noget uvæsentligt. Anderledes nu. I den sidste 2B*