Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LÆRKERNE.
341
Reden, saa snart de kan løbe, og søger Skjul ved at trykke sig mod Jorden, naar Fare
truer. De fodres med Insekter og bliver hurtigt flyvefærdige. Saalænge Plantevæksten er
lav, er Lærkerederne lette at finde, hvorfor ogsaa store Masser Æg og Unger af første
Kuld folder som Ofre for Rovdyr. I Syden fanges en utrolig Mængde Lærker, især i Træk-
tiden, og bringes i Tusindvis til Torvs i
Byerne.
Sanglærken er som Ynglefugl udbredt
over hele Europa og Mellemasien, me-
dens den om Vinteren træffes talrigt i
Indien og Nordafrika. Os forlader den i
Oktober eller November, efter under
den sidste Del af sit Ophold her at have
levet mere af Frø end af Insekter. Dens
Sang høres paa klare Solskinsdage lige
til det sidste; kun en lille Stund, medens
Fjerfældningen staar paa, forstummer
den.
T o p 1 æ r k e 11 (A. cristata), der ken-
des paa sin spidse Nakketop, hører egent-
lig hjemme i Sydeuropa, Nordafrika og
Vestasien, men er i vore Dage i Færd
med at brede sig stærkt Nord paa. I Dan-
mark, hvor den tidligere var sjælden,
yngler den nu ret almindeligt, ligesom
ogsaa i det sydligere Sverrig og ved Kri-
stiania. Den er Standfugl og ses ofte ved
Vintertide pille i den paa Vejene spildte
Hestegødning.
Endnu en Lærkeart, Bjærglærken
(A- alp es tris), viser sig i de senere Aar
hyppigere end før hos os. Dens egentlige
Hjem er Tundraerne i Asien og Ame-
rika, men den er ogsaa truffen ynglende
i Jæmteland og paa Dovre. I Danmark
ses denne smukke lille Fugl, der er let
kendelig paa to smaa Fjertoppe, en bag
hvert Øje, nu ret ofte i Træktiden. Thi
Fig. 180. Kærnebider.
den er Trækfugl, men overvintret undertiden allerede hos os. Den høres i Almindelighed
synge fra en Sten eller Tue, men efter C oli et hæver den sig dog ogsaa som andre Lær-
ker syngende i Luften, og da skal Tonerne i Rigdom og Skønhed overgaa dem, den præ-
sterer, naar den synger siddende.
Calanderlærken (A. calandra) er større end vore Lærker, men ligner dem ellers i
Fjerdragt og Farver. Den er maaske snarest en Steppefugl, men forekommer dog ogsaa i
Sydeuropas Vinbjærge, Olivenhinde og. Krat, der Vaar og Sommer igennem genlyder af