Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
LÆRKERNE. 341 Reden, saa snart de kan løbe, og søger Skjul ved at trykke sig mod Jorden, naar Fare truer. De fodres med Insekter og bliver hurtigt flyvefærdige. Saalænge Plantevæksten er lav, er Lærkerederne lette at finde, hvorfor ogsaa store Masser Æg og Unger af første Kuld folder som Ofre for Rovdyr. I Syden fanges en utrolig Mængde Lærker, især i Træk- tiden, og bringes i Tusindvis til Torvs i Byerne. Sanglærken er som Ynglefugl udbredt over hele Europa og Mellemasien, me- dens den om Vinteren træffes talrigt i Indien og Nordafrika. Os forlader den i Oktober eller November, efter under den sidste Del af sit Ophold her at have levet mere af Frø end af Insekter. Dens Sang høres paa klare Solskinsdage lige til det sidste; kun en lille Stund, medens Fjerfældningen staar paa, forstummer den. T o p 1 æ r k e 11 (A. cristata), der ken- des paa sin spidse Nakketop, hører egent- lig hjemme i Sydeuropa, Nordafrika og Vestasien, men er i vore Dage i Færd med at brede sig stærkt Nord paa. I Dan- mark, hvor den tidligere var sjælden, yngler den nu ret almindeligt, ligesom ogsaa i det sydligere Sverrig og ved Kri- stiania. Den er Standfugl og ses ofte ved Vintertide pille i den paa Vejene spildte Hestegødning. Endnu en Lærkeart, Bjærglærken (A- alp es tris), viser sig i de senere Aar hyppigere end før hos os. Dens egentlige Hjem er Tundraerne i Asien og Ame- rika, men den er ogsaa truffen ynglende i Jæmteland og paa Dovre. I Danmark ses denne smukke lille Fugl, der er let kendelig paa to smaa Fjertoppe, en bag hvert Øje, nu ret ofte i Træktiden. Thi Fig. 180. Kærnebider. den er Trækfugl, men overvintret undertiden allerede hos os. Den høres i Almindelighed synge fra en Sten eller Tue, men efter C oli et hæver den sig dog ogsaa som andre Lær- ker syngende i Luften, og da skal Tonerne i Rigdom og Skønhed overgaa dem, den præ- sterer, naar den synger siddende. Calanderlærken (A. calandra) er større end vore Lærker, men ligner dem ellers i Fjerdragt og Farver. Den er maaske snarest en Steppefugl, men forekommer dog ogsaa i Sydeuropas Vinbjærge, Olivenhinde og. Krat, der Vaar og Sommer igennem genlyder af