Vor Klodes Dyr 1

 DE PALÆARKTISKE DYR. som den lille Turteldue, mindste er næppe større Stæren. Graat, brunt og er fremherskende i deres 348 sig hen over Løvskovenes Kroner, hører man deres melodiske, i rig Afveksling gentagne »Slag« lyde, besvaret rundt om fra af hidsigt rivaliserende Stemmer. Det er Drosselhan- nerne, der, siddende højt til Vejrs og frit i en eller anden Trætop, synger hinanden op til rødglødende Iver. Knap er Sol runden, før deres Koncert i godt Veir begynder for at holde ved Timer i Træk. I Middagsstunden tier de, men saa snart Skyggerne vokser, tager de fat igen, for først at afslutte deres Koloraturer, naar Mørket hersker i Skoven. Saa ivrige er de ellers sky Fugle, naar de er kommen i Gang med deres Triller, at man let kan nærme sig dem og iagttage dem. I Modsætning til mange andre Sangere sidder de stille paa Gre- nen, medens de udslynger de- res Toner, og de er ikke syn- derlig anselige at se til, hvad Fjerdragt ellerStørrelse angaar. Den største Art er omtrent saa stor den end sort Fjerklædning. Droslerne lever om Sommeren af Insekter o.l., om Vinteren derimod, for saa vidt de tilbringer den i Norden, af Bær. Men de fleste er rigtig- nok Trækfugle, der overvintret" i sydligere Egne, om de end kommer tidligt til Ynglesteder- ne og forlader dem sent. Selv af de i Almindelighed bort- dragende Arter bliver nogle dog altid den kolde Tid over i Norden. Skoven er Droslernes rette Hjem og Tumleplads, kun enkelte fæster undertiden Bo uden for den i træbare Egne, hvor Reden maa anbringes paa Jorden i Modsætning til, hvad ellers er disse Fugles Skik. De bygger oftest i Træer og Buske, ret højt fra Jorden. En Drosselrede er sammenflettet yderst af Kviste, Græs og Lav, indenfor af blødere Plantedele som Mos og fine Straa, inderst er for nogle Arters Vedkommende anbragt et Lag Ler, sammenæltet med trøskede Træstumper og sejgt Spyt og omhyggeligt glattet. Æggene er grøn- eller blaahvide med mørkere Smaapletter og Prikker. Ungerne fodres med Insekter. Om Efteraaret begynder de unge Drosselhanner at synge, men deres Sang er en anden end den, de gamle lader høre om Poraaret, saa de synes ikke at have lært den af disse. De fleste Drosler er livlige og kloge Fugle, sky er de kun, naar de er opfødte, hvor Mennesker færdes. Selv de Arter, der ikke egentlig trækker, har dog en vis Vagabond- Fig. 184. Sangdrossel.