Vor Klodes Dyr 1

DROSLERNE. 349 Fig. 185. Sangdroslens Kede. natur i sig, der driver dem langt omkring ofte forenede til Smaaflokke. Selskabeligt an- lagte er de ellers ikke, kun een Art yngler kolonivis, de andre taaler ingen Artsfæller inden for en vis Kreds om deres Redeplads. Medens Droslerne om Foraaret sjældent forulempes af andre end uvorne Drenge og Ægsamlere, faar Piben en anden Lyd om Efteraaret. Saa hedder de ikke længere Drosler, men Kramsfugle, og de samme, der tidligere paa Aaret maaske med sentimental Rørelse lyttede til deres Sang, sætter dem nu gladeligen paa deres Bord og kildrer deres Gane med deres unægtelig velsmagende Kød. Tit og ofte ved man maaske ikke engang, at det er Drosler, man spiser. Hos os er heldigvis Done- og anden Snaresætning forbudt i Jagtloven, og det er væsentlig i Doner, Kramsfuglene fanges. De, der skydes, bliver aldrig til saa mange. Den største Virtuos blandt Droslerne er Sangdroslen, n. Maaltrosten eller Sang- trosten ( Turdus musicus), der er lidt større end Stæ- ren og yngler i Europas og Nordasiens Skovegne. I Norge og S verrig fore- kommer den i alle baade Løv- og Naaleskove, og hos os er den almindelig overalt, hvor der er Træ- vækst, ogsaa i større Ha- ver. Den trækker Syd paa om Vinteren paa ganske enkelte nær, men allerede i Marts eller først i April indfinder den sig her for at blive til ind i Oktober.! Da den kun udruger eet Kuld hver Sommer, og i da Hannen holder op at synge, saa snart Ungerne er kommen af Æggene, glæder den os kun kort Tid ved sin smukke Sang. Endnu en Drosselart yngler almindeligt hos os, nemlig Solsorten, n. Sorttrosten (T. merula), en let kendelig Fugl, lidt større end Sangdroslen. Hannen er skinnende sort med gult Næb, Hunnen derimod mat sortebrun med graat Næb. Den bebor næsten hele Europa og er almindelig overalt i Skandinavien. Hos os bygger den Rede baade i Løv- og Naaleskove, temmelig lavt overjorden eller endog paa denne. Den lever parvis hele Aaret rundt og overvintrer hos os, hvorhen ogsaa mange af Skandinaviens Solsorter søger i den strenge Aarstid. Man træffer vanskeligt en mere sky og forsigtig Fugl end Solsorten og det ikke blot i Yngletiden men ogsaa uden for denne. Selv naar den i haard Kulde tyr ind til Husene for at søge Føde i Haverne eller endog i Gaardene, er den yderst forsigtig, i alt Fald til den mærker, at den ikke bliver efterstræbt. Den ses ofte hoppende om i Nærheden af Hækker eller Buske, men vejrer den en mulig Fare, forsvinder den øjeblikkelig for at søge Skjul mellem eller under det tætteste Greneværk. Flyver den op for Hund eller Menneske,