Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
388 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 2ii. Skovhornugle. det sydlige Europa, i Nordafrika og Vestasien, men søger om Vinteren ned til det indre Afrika. Trods sin ringe’ Størrelse er den dog en modig Røver, der ødelægger en stor Mængde Mus. Rede bygger den i hule Træer, oftere i enkeltstaaende end i Skove, og den træffes ofte i Vinhaver, Parker og Alleer selv inde i store Byer. Ægte Dagugle er Høg englen (Surnia ululci), der er omtrent paa Skovhornuglens Størrelse. Den som alle følgende Ar- ter mangler Fjertoppene paa Hove- det. Højnordens Skove fra Norge til det stille Hav er dens Ynglehjem, og i Nordamerika forekommer en me- get nærslaaende Art, rimeligvis kun en stedlig Underart. Den bebor alle norske Bjærgskove og er, i alt Fald i visse Aaringer, almindelig i det nord- lige S verrig. Hos os ses den kun nu og da om Vinteren, da den i stort Antal forlader sit egentlige Hjem for at strejfe Syd paa. Mange overvintrer dog, navnlig i rige Lemmingaar, i Højnorden. Høgeuglen yngler enten i hule Træer eller i forladte Egern- og Kra- gefugleboer, kun i Nødsfald bygger den selv en stor, flad Rede i et højt Træ. Dens væsentligste Bytte er Mus og Lemminger, men den er dog og- saa en farlig Fjende for alle Skovens mindre og mellemstore Fugle. Det ligger i Sagens Natur, at den Rov- fugl, der tilbringer Sommeren i Egne, hvor egentlige mørke Nætter paa denne Aarstid er ukendte, maa kunne se og jage i fuldt Lys. Det gør Høge- fuglen da ogsaa, og den bliver denne sin Vane tro, naar den færdes, hvor der er udpræget Forskel mellem Nat og Dag. Den flyver udmærket og er i Stand til paa Falkevis at slaa ned paa og gribe Fugle i Flugten, men i Almindelighed sidder den dog paa Udkig efter Bytte i et fritstaaende Træ, helst paa en nøgen og udgaaet Gren. Som de fleste, til Mennesker uvante, højnordiske Dyr er den lidet sky; den lader sig komme paa nært Hold og er vanskelig at fordrive, selv med Stenkast. Kommer man dens Rede nær, medens den har Æg eller Unger, eller forsøger man at plyndre den, forsvarer Hannen sin Bo og sin Hun med dristigt Mod. Han slaar uforfærdet ned paa Fjenden og