Vor Klodes Dyr 1

UGLERNE. V: Fig. 212. Spurveugle. hugger denne med Næb og Kløer i Øjne og Ansigt, saa han ikke sjældent virkelig afskar Angrebet. En anden, nordisk Ugleart er Spurveuglen (Glaucidium passerinum), der dog ikke i samme Grad som Høgeuglen jager i egentligt Dagslys. Den er kun paa Spurvens Stør- relse. Det nordlige Europa og Asien er denne lille Ugles Hjem, som den holder sig til hele Aaret om; kun sjældnere strejfer den noget Syd paa. Saavel i Norge som i Sverrig træffes den hist og her i store Naaleskove, men almindelig synes den ikke at være noget- steds. I Danmark er den ikke med Sikkerhed truffen ynglende, men den ses dog nu og da navnlig ved Vintertide. S lag u gien (Syrnium uralense) er en Dagugle af betydelig Størrelse, om end noget mindre end Bjærguglen. Den bebor det nordlige Europas og Asiens Naale- skove og er ikke sjælden i Nordsverrig. I Norge derimod er den alminde- ligst i de sydligere Lands- dele. Hos os vides den ikke truffen med Sikker- hed. Den harUdbredning og Levevis fælles med den endnu større lap- landske Ugle (5. lap- ponicum), som yngler i det nordlige Skandina- vien. Begge er Stand- fugle, som jager ved Dag- ' lyset og lever væsentlig af mindre Gnavere. Nær i Slægt med disse to Arter er vor alminde- lige Natugle, n. Kat- ugle (S. alucd), der dog er et udtalt Natdyr. Den er omtrent paa Skovhornuglens Stør- relse, og har som de andre af dens Slægt et veludviklet »Slør«: Fjerkrans om Ansigtet, og et paafaldende stort Hoved. Hele Europa, Nordafrika og Palæstina er beboet af Nat- ugler, i Sverrig og de sydlige samt vestlige Dele af Norge er de som ogsaa i Danmark meget almindelige. Hyppigst findes deres Reder i Skovene, men i alt Fald hos os yngler de ogsaa i Kirketaarne. De er Standfugle og lidet tilbøjelige til at strejfe om, medmindre Mangel paa Føde tvinger dem. Om Dagen træffer man Natuglen siddende stille og dorsk i et Træ, et Murhul, en Lade eller et andet, fredeligt Sted. Nærmer man sig den, stirrer den blinkende paa en, men flytter sig nødig, medmindre man er alt for nærgaaende. Dog er heller ikke den, hvor lyssky den ogsaa synes, ude af Stand til at klare sig om Dagen; det kan man bedst se af den Behændighed, hvormed den, engang opskræmmet, flyver af Sted ind mellem 389 -tt X