Vor Klodes Dyr 1

sSSSNMKM' 390 DE PALÆ ARKTISKE DYR. Trækronerne. Først naar det er blevet saa mørkt, som det efter Aarstiden kan ventes, kom- mer der Liv i Fuglen. Saa hører man i Yngletiden dens, om Latter fjernt mindende Skrig, og saa ser man den ofte komme flyvende tyst og uhørligt som en stor, uvirkelig Skyggefugl. Den passer sin Jagt efter Mus, Spidsmus, sovende Smaafugle og Insekter Natten igen- nem og søger først sin vante Hvileplads i Dagbrækningen. Som de fleste Ugler er den meget konservativ i sine Vaner, og har den en Gang valgt sig et Sted at tilbringe Dagen paa, opgiver den det nødigt. Sløruglen (Strix flammea) paa Størrelse med Natuglen er lysere af Farve end de ' ■ . . \ 'i. ' ■;V L - A - -- T vy - ;< . • ■ > -■ ■ Fig. 213. Slørugle. fleste andre Ugler, og Ansigtets Fjerkrans, Sløret, er meget stærkt udviklet. Den er Kosmopolit og mangler kun paa Nyzee- land og de polynesiske Øer samt i Jordens koldeste Egne. I Norge er den dog ukendt og i Sverrig kun truffen i Skaane; hos os er den ikke sjælden og findes navnlig ofte ynglende i Kirketaarne, saavel i By som paa Land, samt i Lader. Dagen igennem sidder den sammenkrøben i en mørk Krog, ube- vægelig og dvask, saa man endog ofte kan gaa lige hen og gribe den. Om Natten jager den Mus, Fugle og større Insekter. Et mær- keligt Træk er, at den ikke helt sjældent fæster Bo i Dueslag uden at gøre Duerne Fortræd, og uden at disse, naar de først er bleven vante til den, lader sig forstyrre af den. Adskilligt mindre, ikke stort større end en Stær, om end af betydeligere Vingefang, er Kirkeuglen eller Stenuglen (Athene noctua), der bebor Syd- og Mellemeuropa. I Skandinavien er den saa godt som ukendt, skønt den ikke er sjælden hos os, i alt Fald i Jylland og paa Fyen. Ogsaa den bygger navnlig i Kirketaarne, i hvis Huller den selv om Dagen ses ret jævnligt, thi den er ikke slet saa dagsky som Sløruglen. Den er Standfugl ligesom denne, men strejfer dog mere om ved Vintertid. Det er den, Grækerne kaldte Minervas Ugle og Visdommens Fugl, skønt hverken den eller andre Ugler udviser nogen særlig Kløgt. Lidt større er Tengmalms Ugle (Nyctale funerea), der yngler spredt i Skandinaviens store Naaleskove, medens den i Danmark er en sjælden Gæst; den har dog ruget her enkelte Gange. I øvrigt forekommer den circumpolart og som Standfugl i alle Jordens nordlige, skovbevoksede Egne. Den bygger i hule Træer og er alt andet end sky. Medens de fleste Vadefugle bor og bygger paa Jorden, ved det salte eller ferske Vands Bredder, hvor de henter deres Føde, er dog nogle enkelte af dem for saa vidt hjemme- hørende i Skoven, som de bygger deres Reder i den. Men de er dog saa nær knyttede til