Vor Klodes Dyr 1

394 DE PALÆARKTISKE DYR. Tager man et Firben i Haanden, ser man, hvorledes det lille, ængstede Dyr aander hurtigt, idet det suger Luften ind gennem de fine Næsebor og vrider det smidige Legeme for at undslippe den fængslende Haand. Man maa tage blidt paa det, thi ellers risikerer man, at Halen brækker af, tilsyneladende uden at det volder Dyret Smerte. Denne Halens Skørhed er fælles for mange Øgler, den redder vistnok ofte deres Liv i et farligt Øjeblik, og paa Tabet bøder den Evne, deres Organisation er i Besiddelse af, til at erstatte det mistede Lem ved Nydannelse. Undertiden sker det endog, at der vokser indtil 4 nye Ha- ler ud i den mistedes Sted. Tidlig paa Foraaret, naar den varmende Sol har tøet Jorden op og de første grønne Spirer skyder af Mulde, vaagner Firbenene af deres lange Vinterdvale. De udsøger sig da Steder, hvor de i Middagsstunden rigtig kan lade sig gennembage af Solen: en Træstub, en Sten, en sydvendt Grøftevold o. 1. Hvert har sit Ynglested, som det stadigt vender til- bage til, og stedbundne, som de er, indlader de sig i det hele ikke paa at strejfe om eller fjerne sig fra den nærmeste Omegn omkring den Plet, paa hvilken de først saa Dagens Lys. Snart vaagner Parringsdriften, og det er en hel Komedie at iagttage Hannerne, naar de gaar paa Frierfødder. De er da ingenlunde »koldblodede«, men tvært imod overordent- lig iltre, og de slaas som føre Karle. Unge og smaa, endnu i Livet uprøvede Hanfirben undflyr i Reglen deres større og kraftigere Medbejlere, men disse styrter efter dem og bider sig, hvis de indhenter dem, fast i dem, ofte kun for at beholde Flygtningens afbræk- kede Hale i Munden. Kommer en Hun i Nærheden af en opildnet og sejrrig Han, nær- mer denne sig hende i en løjerlig Positur; han hæver Kroppen højt paa strakte Ben, og med Halen krummet i en opadvendt Bue gaar han nogle Gange rundt om hende og gør sig lækker paa sin Vis, til hun ikke kan modstaa. Om noget Samliv mellem Kønnene er der ikke Tale; de parrer sig i Flæng, een Han med flere Hunner og omvendt, og efter Parringstidens Ophør bryder de sig ikke i mindste Maade om hinanden. Sommeren igennem lever hver for sig, paa Jagt efter Insekter, naar Dagene er sollyse og varme, i Ro i sine Tilflugtssteder, naar de er raakolde og regnfulde. Ud paa Efteraaret ses de sjældnere og sjældnere, men varme Dage lokker dem dog frem endnu i Oktober Maaned, og først naar Frosten indtræder, søger de til et godt beskyttet Sted: dybt inde mellem Stenene i et Dige, i et frønnet Træs hule Indre, i et eller andet dybtgaaende Jordhul kan man finde dem om Vinteren henfaldne i Dvale, af hvilken kun Varme kan vække dem. Højt mod Nord og til Vejrs paa Bjærgene sover de næsten tre Fjerdedele af Aaret bort. Hos os og i det øvrige Norden lever kun to Arter Firben, det æglægge n de (Lacerta agilis) og det levende føden de (Z. vivipara). Det første bliver indtil 20 Ctm. langt, hvoraf godt Halvdelen gaar paa Halen. Dets Grundfarve er brun, hos Hannen med et grønligt Skæf paa Ryggen, og ned langs dennes Midtlinie saavel som paa Siderne findes et Antal mørke Pletter med hvidt Midtpunkt ordnede i Længderækker. Kløerne paa For- poternes Tæer er 3 Gange saa lange som de paa Bagpoternes. I Juni lægger Hunnen omtrent en halv Snes smaa, aflange, brunlige Æg paa et solvarmt Sted mellem gammelt, fugtigt Løv, i Sand o. 1. Paa ;—6 Uger udklækkes de ved Solvarmen, og de Unger, som da smutter af Æghylsteret, er endnu ganske smaa, men ellers lig Forældrene, vævre og bevægelige og fuldt i Stand til at klare sig selv uden Hjælp fra deres Ophavs Side. Det leven defød en deFirben bliver ikke over 1;—16 Ctm. langt og er mere slankt