Vor Klodes Dyr 1

4O4 DE PALÆARKTISKE DYR. Heder. Naar man traf at komme her en Dag, da Hugormene rigtig var ude at sole sig, kunde man overalt se dem og høre deres Hvislen og Hvæsen. Dog var der stor Forskel: Hugorme var der altid, men kun enkelte, særlig gunstige Dage var de rigtig talrige. Naar der blev slaaet Korn tæt op til de nævnte Egepur, var Folkene altid yderst forsigtige med, hvor de traadte, og naar de kørte ind, passede de omhyggeligt paa, at der ikke var Hug- orme i Negene. Disse laa nemlig ofte sammenrullede og solede sig oven paa Hobene. Fandt man en, blev den aldrig dræbt, thi man troede, at de andre vilde hævne Drabet, medens ingen blev bidt, saa længe man lod Dyrene i Fred. Da Hugormens Farver falder saa godt sammen med Hedebunden, bliver man ofte først opmærksom paa den ved dens arrige Hvæsen, som frembrin- ges ved hastig og lydelig Ind- og Udaanding, me- dens den rejser Hoved og For krop op midt i den Spiral, dens sam- menrullede Legeme danner.Tirrer man den, bider den fra sig som en rasende, idet den kaster Hovedet frem som et Lyn men uden synder- lig Sikkerhed i Sigtet. Dens paaNattensMørke — thi Hugormen er et Natdyr, der kun viser sig om Dagen for at sole og varme sig — be- regnede Øjne er aaben- bart blendede af Sollyset, skønt Pupillen er indsnævret til en lille, lodret Spalte. Hverken Mennesker eller større Dyr bliver nogen Sinde bidte af Hugormen, uden de uforvarende kommer ramme dem, eller de ligefrem træder paa den. Al Tale om An- A. ■ Fig. 219. Hugorm. nær, at den kan den saa greb fra dens Side, om at den »springer« paa Mennesker og Dyr o. 1. er Snak og Fabel. Vi har kun een Gang set og behandlet et hugormebidt Menneske. Det var en ■»Hjoredreng«, der barbenet kom til at træde paa en »Orm«, som saa hug ham i den ene Stortaa. Allerede en Time efter Bidet var Fod og Ben opsvulmede, blaaplettede og kolde, Hjerteslaget var svagt og Drengen led svære Smerter. Men efter 8 Dages Forløb var han rask igen. De voksne Mennesker, som er døde faa Timer efter et Bid, maa have haft en Slags »Idiosyn- krasi« mod Giften, thi normalt er den ikke stærk nok til at dræbe Mennesker eller større Pattedyr. Mindre Dyr derimod: Fugleunger, Mus, unge Muldvarpe o. 1. dør faa Minutter efter Bidet, og det er navnlig dem, Hugormen efterstræber paa sine natlige Jagtture.