Vor Klodes Dyr 1

40 6 DE PALÆARKTISKE DYR. relse og Farlighed som vor og vanskelig nok at skelne fra denne. I det sydøstlige Europa derimod, samt i Vestasien og Nordafrika indtages dens Plads af S an d hugormen (7. am- modytes), der bliver i M. lang og er tegnet omtrent som de to andre Arter. Den er let kendelig ved en lille, opret, skældækt Udvækst paa Snudespidsen. Ogsaa Skildpadderne har deres Repræsentanter i den palæarktiske Region, selv fraset den, det ferske Vand tilhørende europæiske Sumpskildpadde. I det sydlige Europa forekommer saaledes 3 Arter Landskildpadder, blandt hvilke den græske La ndskiId- padde (Testudo graeca) er den mest bekendte. Den bebor Middelhavslandene, navnlig Ita- lien og Balkanhalvøen samt Lilleasien, og træffes forvildet i Sydfrankrig og Schweiz. Dens Rygpanser er højt hvælvet og bestaar af et Midterparti, med tre Rækker Plader samt af 25 Randplader. Hovedet er tykkere end Halsen og beklædt med uregelmæssige Smaaplader, Benene er korte med plumpe Gangpoter og Halen er kort. Farven er temmelig varierende, dog er hver enkelt af Ryggens Plader i Reglen gul med sort Midte og Rand, medens Bug- skjoldet er sort med en gul Midtstribe og gule Kanter. Hoved, Hals og Ben er smudsigt grøngule. Den græske Skildpadde er, som de fleste af dens Æt, langsom, klodset og dvask. Hvor Vinteren er nogenlunde streng, graver den sig ned i Jorden om Efteraaret for at sove den kolde Tid bort, thi den er en Hader af Kulde. I den hedeste Sommertid ynder den at ligge og lade sig saaledes gennembage af Solen, at man knap kan holde Haanden paa dens Rygskjold uden at brænde sig. Dens Føde bestaar væsentligt af Plantedele, men den for- tærer dog ogsaa Snegle, Orme og Larver. Selv denne apatiske Fremtoning kan Køns- driften til en vis Grad ophidse, saa at Hannerne, hvor lidet krigerske de end ellers er an- lagte, kommer i S lags m aal med hinanden under Konkurrencen om Hunnerne. Disse læg- ger ud paa Forsommeren 4—5 hvide Æg, der ligner Dueæg i Størrelse og Udseende, men er mere blødskallede; de nedgraves paa et solvarmt Sted, uden at Moderen derefter bryder sig om dem, og Ungerne udklækkes hen mod Høst. Som alle Skildpadder er ogsaa denne Art saare lidet begavet i aandelig Henseende. Hjernen er paafaldende lille, og den kan borttages, uden at Dyret derfor dør, ja selv om man skærer hele Hovedet af det, vedbliver Hjertet dog at sku i 14 Dage. Mærkelig nok kan h jern eløse Skildpadder bevæge sig vilkaarligt og gaa, men selv tage Føde til sig kan de dog ikke; putter man derimod denne godt ned i Svælget paa dem, synker de den. Sanserne synes udslukte, men de er vistnok aldrig synderlig udviklede. I de sydlige Lande, hvor den græske Skildpadde forekommer almindeligt, er den en yndet Spise; navnlig skal den paa Kødet kogte Suppe være velsmagende. Synderlig meget Næringsstof kan den dog ikke byde paa, da den i alt kun bliver 30 Ctm. lang fra Halespids til Snude med en Vægt af 2 Kilo. Af Padderne vil vi her kun omtale et Par Arter, der er mere Landdyr end de fleste af deres Klasse. I hele Mellem- og Sydeuropa, i de tilsvarende Dele af Asien og i Nord- afrika, samt ogsaa, om end sjældnere, hos os træffer vi Løvfrøen, n. Løvfrosken (Hyla arborea). et nydeligt lille Dyr, der, skønt det lægger Æg og gennemgaar sin Forvandling i Vandet, maa siges at være et virkeligt Skovdyr. Dens c. 3 Ctm. lange Legeme er oventil grønt, af samme Farve som Træernes Blade,